April 2006


Klaus D. Mikkelsen har skrevet en fin lille guide, til hvordan man bygger vinstokke eller små træer i model ved hjælp af snoet ståltråd og stråmateriale:

http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk/klaus/Vinstokke.pdf

Med lidt tålmodighed ser det ud til at være nemt at fremstille en hel skov!

HovedtÃ¥rnNæste skridt i bygningen af fabriksdioramaet er konstruktionen af hovedbygningen. Her er de to tårne bygget næsten færdige, og fotograferet i svigerforældrenes dejlig lyse havestue.

Til venstre er det største af tårnene, som jeg forestiller mig bruges til administration. Øverst på tårnet mangler en jernkonstruktion med fire skilte med fabrikkens navn. Inden den kommer på, vil jeg lave nogle skilte og sætte på. Men hvad skal fabrikken hedde?

Igen er alle dele blevet patineret, inden de er samlet. Vinduerne har først fået en lysegrå wash for at fjerne den skinnende plastoverflade, og dernæst en brun wash til at illudere halvrådne gamle trævinduer. Sandstenen har fået en sort wash, der kort tid efter er tørret af igen, efterladende en meget diskret nuanceforskel. Glasset var matteret på forhånd, hvilket jeg ser som en klar fordel, da man så slipper for at lave interiør i bygningen. Fænomenet med at plasticlimen smelter hjørnerne og bringer den blanke farve frem er ikke sket her.

Læs mere om: Fabrikstårne

For nyligt købte jeg denne flotte sorte tankvogn fra Sachsenmodelle, der nu er en del af firmaet Tillig. Togdillen i Valby havde enkelte gamle vogne fra Sachsenmodelle tilbage, og denne her kostede vist omkring 200,-

GULF tankvogn fra Sachsenmodelle

Som det ses er vognen mærket GULF, og på den ene navneplade kan man se at vognen ejes af Danish American Gulf Oil Company A/S i København. Det er en nydelig lille vogn der ruller godt, og har kortkoblingskulisse, dvs. at man kan udskifte de almindelige koblinger med kortkoblinger så vognene kører mere eller mindre puffer ved puffer.

Læs mere om: Tankvogn fra Sachsenmodelle

Så er den lille fabriksbygning fra Kibri næsten bygget færdig. Alle dele er blevet patineret inden de er samlet for at give et slidt og hærget udtryk.

Murværket har først fået to washes med lys mørtelfarve for at fjerne den plasticglansen og fremhæve fugerne, og dernæst en wash med stærkt fortyndet sort til at give lidt spil i farverne og illudere støv.

Lille fabrik

Plasticlimen, der fungerer ved at smelte overfladen, har smeltet hjørnerne så grundigt at man kan se den originale plastfarve igen. Det er dog tydeligere på billedet end i virkeligheden.

Læs mere om: Lille fabriksbygning

At have plads til et modeljernbaneanlæg er for tiden kun en drøm. For dog at lave noget der ligner lidt, vil jeg lave et kombineret diorama og modul. Jeg er blevet lun på Kibris meget flotte fabriksbygninger, og da jeg så dem brugt på flotteste måde i MIBA, blev jeg inspireret til at bruge dem til et modul.

Modulet har tre formål:

  • Give erfaring i bygning og patinering af plastbyggesæt i 1:87
  • Kunne bruges til at slutte til midlertidigt opstillede baner som sidespor
  • Fungere som baggrund til fotografier af materiel, både vogne, lokomotiver og lastvogne.

Læs mere om: Fabriksdiorama

Så er Danmarks sandsynligvis første modeljernbaneblog online! Her er det tanken at fortælle om de mange små projekter inden for modeljernbane, jeg går og pusler med i min fritid. Forhåbentligt vil der komme en masse kommentarer fra folk, der er uenige med mig. :-)

For at begrænse mine indkøb har jeg valgt at fokusere på året 1954 – nærmere bestemt om sommeren.

Ved at vælge et enkelt år er man nødt til at sætte sig ind i historien for hver enkelt stykke materiel, inden det indkøbes. Ã…ret 1954 er valgt, fordi jeg er glad for damplokomotiver, men ved at vælge netop dette tidspunkt, kan jeg også køre med de første fire MY lokomotiver, der alle blev leveret først i 1954.

Men….(der er jo altid et men) moderne jernbanetrafik er nu også interessant. Derfor kører jeg også sekundært ca. år 2000, også kaldet epoke V. Her er det ikke Danmark, der er i fokus, men hele Europa. Den skumle bagtanke her er at købe en masse af de nye superbillige Piko startsæt med flotte lokomotiver.

Samtidig er det tanken, at nye ting på markedet inden for mine perioder skal anmeldes.

Bloggen er skrevet i det gratis program Wordpress, som, allerede efter ganske kort prøvetid, varmt kan anbefales.