Hvad nu med koblinger? Standardkoblingen på fabriksproducerede vogne virker jo meget godt men er ikke særlig køn og har desuden den ulempe, at der er meget langt mellem pufferne på to koblede vogne. Desuden har alle nyere vogne jo den såkaldte kortkoblingskullise, hvilket vil at sige at koblingen bliver længere når den bevæger sig til siderne. Således kan man køre med kortkobling selv i meget snævre kurver.

Jeg har nu prøvet den Roco, Fleischmann og Märklins kortkobling, og de to førstnævnte har den store ulempe at de ikke kan koble med den gammeldags A-kobling. Derfor er mit valg faldet på Märklins kortkobling, som jeg egentlig også synes ser meget godt ud. Den er lidt mere diskret end de gamle koblinger. På de få vogne jeg har skiftet kobling på, kobler de nu nærmest puffer ved puffer, og det ser godt ud. På den måde bliver togene også lidt kortere, og så er der plads til flere vogne på et lille anlæg! :-) Jeg købte en hel æske af Märklins koblinger, men jeg synes godt nok, de er lidt dyre. Næsten 300,- for en æske med 50, det bliver 12,- pr vogn…

En god og illustreret gennemgang af koblingstyper kan i øvrigt læses på Hans Boldts hjemmeside. Der har også været en lang diskussion om emnet på dk.fritid.jernbaner.model.