Lidt plads, men mange tog…

Hvad gør man, når man har købt en masse rullende materiel og gerne vil se det køre, men ikke har plads til en permanent bane? Så må man naturligvis bygge en midlertidig bane. Ved hjælp af fire bukke og to MDF-plader og et spisebord, blev der alligevel plads til en bane med plads til lidt større tog.

Sporarealet var ca. 3,5 m langt med dobbeltspor ved stationen, og et tosporet sidespor med en fabrik. Det er planen, at fabriksbygningerne skal bruges til et diorama med sidespor.

Sporene er Rocoline code 85 med ballast, og banens omkreds var 7,85 m.

Sammen med min ven Steen fik jeg med stort besvær købt og bakset pladerne og bukkene på plads i min lille toværelses lejlighed.

Først kørte vi analogt, da ikke alle vores lokomotiver er digitaliseret endnu, og skiftede derefter til Roco digitalssystem med to Lokmaus2. Vi fandt ud af at det er langt sjovere at køre, når man har en Lokmaus hver og skal køre rundt og forsøge at undgå at få togene til at støde sammen.

På trods af forholdsvis forsigtig kørsel lykkedes det os alligevel at få togene til at braldre ind i hinanden et par gange, men heldigvis uden skader

Undervejs fik vi kørt med en PR-maskine, en N-maskine, en Traktor 1 & 2, en BR 189, en BR 185 og en BR 290.

Dagens helt må siges at være Limas flotte Traktor 1, der ses til højre, der med møje og besvær formåede at trække et godstog med hele 18 toakslede vogne hele banen rundt! De øvrige lokomotiver, bortset fra den lille, endnu uombyggede, Traktor 2 fra Piko, var mere kedelige, da de uden problemer trak alt hvad vi satte efter dem.

Moralen af vores opstilling må være, at selv om det er et stort besvær at sætte det hele op, og tage materiellet ud af æskerne, så er det alligevel så sjovt at se det hele køre, at det er al besværet værd.

Sporplanen var blot en avanceret rundbane, men den var alligevel stor nok til, at der var god plads til selv N-maskinen med 20 vogne spændt for.