Wed 17 May 2006
QF-vogn fra Hobbytrade
Skrevet af Occam i Danmark 1954 , Epoke , Godsvogne , Hobbytrade , Materiel , Producenter2 kommentarer
I dag var jeg på indkøb hos Kystbanen i Hellerup og fik gjort nogle rigtig gode køb til supergode priser. Her skal først omtales et af dem, de andre kommer senere.
Jeg er meget glad for Hobbytrades nye Q-vogne, og nu da de små er kommet, købte jeg denne vogn:
De nye små Q-vogne er meget flotte, superdetaljerede og med flot tryk. Denne vogn er en model af en QF-vogn med nummer 4351 fra AHJ, Aalborg-Hadsund Jernbane. Den vidste jeg ikke engang havde eksisteret, men takket været internettet og flittige mennesker ved jeg nu en del om den. Via Google fandt jeg siden baner-omkring-aalborg.dk, som, ikke overraskende, fortæller om jernbanerne ved Aalborg. Her fortælles også om AHJ, der eksisterede fra 1900-69. Også på toptop.dk kan man læse om AHJ.
Modellen har en fin lille rangerbremse, og nydelige små trin under sideportene. Et luksusproblem er at egerhjulene og modellen i det hele taget er så fint detaljerede at hjulenes flanger ser meget store ud. Det er nok bare et fata morgana. Derudover er vognen meget letløbende og har naturligvis kortkoblingskulisse.
Lignende indlæg:

May 17th, 2006 at 21:46
Hjulflangerne er ganske rigtigt alt for store, idet de er udformet efter NEM-normerne.
Især i England, Frankrig og Tyskland arbejder nogle entusiaster med Proto:87, hvor alt inkl. hjul og skinner udføres i nøjagtig skala 1:87. Se for eksempel http://perso.wanadoo.fr/proto87.team/Proto87/ExpoP87.html
May 17th, 2006 at 21:50
Meget interessant. Tak for linket, det er nogle virkelig flotte vogne de bygger.