Sun 25 Jun 2006

Fornylig var der en diskussion på dk.fritid.jernbane.model om hvordan man bedst fotograferede modeller. Der kom nogle gode tips frem, og endnu flere tips kan findes på hjemmesiden “Basic Model Railroad Photography”.
Her har den canadiske fotograf Bob Boudreau nemlig lavet en lille hjemmeside specifikt om fotografering af modeltog. Resultaterne er, som det ses for oven og til venstre, rigtig gode. Han bruger et digitalt spejlreflekskamera til at fotografere med, og bruger flere redskaber ved fotograferingen som f.eks. reflektorer.
Derudover fortæller han om brugen af rammer til at få det til at se ud som om anlægget ses gennem et vindue, fjernelse af mindre pæne elementer i billedet i Photoshop og meget mere. Andre enmer der berøres er komposition, valg af kameratype og dybdeskarphed.
Selvom siden er beregnet på brugere af digitalkameraer, er der også mange godbidder for folk der stadig bruger gammeldags film.
Læs mere og nyd de flotte billeder på: http://arailfan.googlepages.com/home