Selvom ens modeljernbaneinteresse primært ligger i Danmark, har der jo kørt vogne af mange forskellige nationale oprindelser på danske spor. Et af de lande, hvor er kommet mest materiel fra, er Sverige. Derfor har jeg søgt efter svenske modeltogssider for at finde ud af, hvordan markedet ser ud i broderlandet.

I min søgen stødte jeg på siden Modellrallaren.com. Jeg ved ikke helt hvad “rallaren” betyder, men siden er rigtig god. Det er faktisk sådan en side man godt kunne savne om dansk modeltog. De skriver om sig selv:

Modellrallaren är webbplatsen som samlar skandinaviska modellrallare och där man kan finna byggtips, artiklar, reportage, länkar, nyheter och mycket mer.

På forsiden er f.eks. links til artikler om patinering af vogne, beretninger om interessante anlæg rundt omkring i verden og nyheder specielt om svensk modeljernbane.

Hjemmesiden Modellrallaren.com

En rigtig god ting ved hjemmesiden er forummet. Så vidt jeg ved er der kun to danske fora om hobbyen, dk.fritid.jernbaner.model og Sporskiftet.dk. Begge to er udmærkede, men det virker ikke som om der er voldsomt mange aktive skribenter. På Modellrallarens forum ser det ud til, at der er et mylder af aktivitet. Man kan se, at alle poster er blevet læst hundredevis af gange, og i sektionen “Jag & min modelljärnväg” er posterne blevet læst tusindvis af gange, en endda næsten 17.000 gange!

Læs mere på siden http://www.modellrallaren.com/