Wed 5 Jul 2006
For nylig fik jeg anbefalet bogen The Art of Weathering på dk.fritid.jernbaner.model. Derfor får den æren af at være den første bog, der anmeldes på MJ-blog.
The Art of Weathering er skrevet af briten Martyn Welch og handler om hvordan man får sine modeller til at se realistiske ud.
Hvad enten det er en selvbygget model eller hyldevarer fra de store producenter mener han at man bør ofre tid på hver enkelt model for at fjerne “legetøjs-looket” og få det til at ligne en troværdig miniature af virkelighedens lokomotiv eller vogn.
Forfatteren refererer i indledningen en episode, hvor han beundrede et flot patineret lokomotiv og spurgte ophavsmanden, hvordan han havde fået det til at se så flot ud. Til det svarede ophavsmanden at hvis han fortalte alle der spurgte, så kunne alle og enhver jo bare gøre det samme. Det kunne forfatteren ikke helt forstå, for det ville vel bare være godt, og blandt andet derfor skrev han denne bog.
Bogens første afsnit handler om udstyr; maling, pensler, fortynder, patineringspulver, airbrush og meget mere. Airbrushen anbefales klart på grund af dens mange muligheder.
Det næste kapitel, der er bogens længste, handler om hvad der tydeligvis er forfatterens store passion, damplokomotiver. Her kommer Welch ind på række forhold angående belysning, grunding, litreringer, rust, oliering, kalkspor og meget andet.
Kapitlet er ligesom resten af bogen meget rigt illustreret med flotte skarpe fotografier i stort format.
Som det ses er der både fotografier af forbillederne og modeller, og det må siges til forfatterens ros, at det flere steder er ganske svært at se forskel!
Derefter følger et kapitel om diesellokomotiver, der også har meget gode billeder, der virkelig giver inspiration til patineringen. Herefter er der blevet plads til først et kapitel om passagervogne og dernæst godsvogne.
Om passagervognene siger Welch meget fornuftigt at de sjældent var så beskidte som det øvrige materiel, da de jo skulle bruges af de betalende passagerer, der gerne skulle have lyst til at komme igen. Typisk for mange af forfatterens råd viser han med passagervognene, hvordan god patinering helst skal underdrives.
I kapitlet om godsvogne gennemgås forskellige typer åbne og lukkede vogne. Især afsnittet om åbne stålvogne er interessant, hvor tre forskellige teknikker til patinering gennemgæs, blandt andet en til simulering af afskallet maling.
Bogens sidste kapitel handler om bygninger. Har man brugt lang tid på at skabe en fremragende model af et lokomotiv, kan det jo ikke nytte at det kører rundt blandt bygninger af skinnende plastik. Derfor gennemgås her hvordan mursten, sten, tage, træ og andre materialer kan bringes til et flot slidt udseende. Igen er kapitlet illustreret af aldeles fremragende fotografier af flotte anlæg.
Til sidst findes en billedserie i farver, der endnu tydeligere illustrerer forfatterens teknikker.
Sammenfattende kan man sige om bogen at dens råd er på et temmeligt højt niveau. På trods af dette bliver metoderne grundigt forklaret. En ulempe er dog at alle billederne, undtagen den afsluttende serie, er i sort/hvid. Samtidig er billederne dog af så god kvalitet at visse detaljer træder endnu tydeligere frem fordi farverne ikke distraherer.
Som det ses af billederne er det udelukkende modeller af britiske forbilleder, der behandles i The Art of Weathering. Det er dog efter min mening ikke noget problem, da materiel jo mere eller mindre bliver beskidt på samme måde på den ene eller anden side af Nordsøen.
Det skal også siges at de fleste modellerne på billederne i bogen er i den såkaldte 7mm skala, 1:43,5, hvilket giver flere muligheder for patinering end den meget mindre H0, 1:87. Mange af billederne er dog i 4mm skala, 1:76, hvilket nemmere kan sammenlignes med H0.
Hvis man vil inspireres til at patinere sine modeller, og lære hvordan det gøres på højeste niveau, kan The Art of Weathering klart anbefales. Bogen er udkommet i 1993 på forlaget Wild Swan.
