Svenske jernbanemuseer

Så er MJ-blog i gang igen efter en kort sommerferie.

I år gik turen til Sverige, og der blev også tid til at se lidt på jernbaner, både i fuld størrelse og i mindre skalaer. Et af de steder jeg besøgte var Kristiansstad Järnvägsmuseum.

Museet, der er en del af det regionale museum i Kristiansstad, ligger ved byens gamle sydlige station. Museet består af en gammel remise med materiel og en fin udstilling om livet i jernbanevæsnet og de forskellige teknologiske hjælpemidler man benyttede. På det gamle sporområde står flere fine gamle lokomotiver og vogne, som f.eks. dette damplokomotiv S81646.

Maskinen var meget velholdt, og som det ses nedenfor på billedet af gangtøjet, velsmurt og øjensynlig køreklar. Måske ved nogle af MJ-blogs svenske læsere mere om lokomotivet?

Udenfor museet holdt også en mængde vogne, blandt andet flere af de klassiske åbne O-vogne, der blandt andet blev brugt til tømmertransport.

Lidt længere væk holdt en lang række gamle vogne, og da der hverken var snore for eller skilte med forbud, kunne man klatre rundt på vognene. Når man ellers kun har set gamle tankvogne i model, er det skægt at klatre op på toppen af en og kigge ned i tanken.

Desværre løb mit kamera tør for strøm, inden jeg kom over på solsiden af vognene og fik taget nogle bedre billeder

Indendørs på museet var der et godt stykke over 30 grader varmt, og meget dårligt lys, så det blev ikke til mange billeder indenfor. Indenfor kunne ellers blandt andet beskues et ældre elektrisk lokomotiv med træbeklædning og en lukket vogn der meget lignede en tysk G-vogn, i absolut nymalet stand. Desuden var der et meget nuttet lille smalsporsdamplokomotiv hvor jeg ikke kunne stå oprejst i førerhuset, en skinnebus og flere vogne.

Det er ikke noget stort museum, og skiltningen udendørs var ikke-eksisterende, men jeg vil alligevel anbefale museet hvis man er i området. Det var gratis og komme ind, og personalet var yderst venlige og meget entusiatiske. Øresundstoget kører fra København og næsten lige til døren.

Museet har ikke nogen hjemmeside selv, men man kan læse lidt om det hos regionsmuseet.

I byen Ängelholm, eller på dansk Engelholm, ligger Sveriges Järnvägsmuseum Ängelholm, der tidligere hed Banmuseet. Ängelholm ligger lidt nord for Helsingborg, og er også let at komme til fra Danmark.

Museet fokuserer på alt det udenom togene: spor, signaler, bygninger, broer og ikke mindst de ansatte ved jernbanen, på svensk kaldet rallare. Museet er ligesom de fleste andre museet i Sverige velformidlet og med nuanceret og varieret indhold.

Den første del af udstillingen handler om udviklingen af fartøjer med hjul på spor. Princippet med at bruge faste spor til at lette byrden illustreres forbilledligt af en lille jernbanevogn, man selv kan skubbe igang. Den vejer 1400 kg, og kan på grund af den ringe friktion skubbes let igang, selv af børn.

Tableauer og dioramaer fortæller interessant om de tidlige anvendelser af princippet, og afdelingen afsluttes med en kæmpestort flot anlæg i skala 1 med kørende modeller lige fra 1850′erne til det nye X2000 hurtigtog. Desværre er anlæggets kurver afsindigt skarpe, hvilket lidt satte skår i glæden for mig.

Udstillingen fortsatte meget interessant om vilkårene for jernbanearbejdere før i tiden, krydret med opstillinger og brug af film. Desuden var der omfangsrige udstillinger om signaler og sikringssystemer. Flotte modeller af broer fortalte om deres brug og opbyning, mens forskellige typer skinner viste størrelsesforskellene på skinner gennem tiden, og fæstningsmetoder til svelleunderlaget.

Den aktuelle særudstilling handlede om modeller af svensk materiel, og der var mange fine sager, blandt andet en model i skala N af dette fine eksprestogslokomotiv fra 1866.

Til børnene var der opstillet meget enkel modeljernbaner, som de selv kunne styre, hvilket så ud til at være en stor succes.

Næsten også i børneafdelingen var et af Sveriges mindste lokomotiver, det toakslede Limhamn fra 1888.

Museet var egentligt ikke særligt stort, men hvis man er særligt interesseret i signaler, relæer og telekommunikation kan man nok få mange timer til at gå. Er man ikke det, er museet forholdsvis hurtigt overstået, men man går derfra med megen viden om især de tit kummerlige forhold for de ansatte ved jernbanen.

Her kunne Jernbanemuseet i Odense godt lære lidt, da det også er den slags udstillinger, der får kæresten/konen/familien til også at synes, at det har været et spændende besøg. Vi andre nørder er jo tilfredse, bare der står et damplokomotiv eller en MY’er

Lignende indlæg:

1. Kortkobling?