Når man først er blevet bidt af modeljernbanehobbyen, har mange lyst til at købe en masse materiel og køre med det hele. Men efter et stykke tid opstår erkendelsen af at man desværre ikke har råd og plads til alting. Derfor opstår behovet for at begrænse sig. Men så melder spørgsmålet sig: efter hvilke kriterier?

Da modeltog for de fleste af os er en hobby, og netop ikke et arbejde, må det vigtigste være at man har det sjovt undervejs. Nogle vælger deres modeller efter et æstetisk kriterium; er modellerne flotte, kører de godt?

Endnu andre vælger nydelsen ved den historiske sammenhæng eller at genskabe en del af virkeligheden. Så er der, så vidt jeg kan se, to altoverskyggende kriterier, nemlig kronologi og geografi.

Skorsten fra Jernbanemuseet i OdenseHvis vi begynder med det nemmeste, nemlig geografien, så indebærer det, at man begrænser sig til et bestemt område. Det kan være i stor skala, f.eks. Europa, eller et lille område, f.eks. de langelandske jernbaner. Da der imidlertid som regel er stor forskel på især lokomotiver i de forskellige lande, vælger mange derfor at begrænse sig til et enkelt land. Ofte ender det med at blive det land man bor i, da de fleste har haft oplevelser med den lokale jernbane som barn, ung eller voksen. Andre vælger noget helt andet, som f.eks. nordamerikanske jernbaner, eller smalsporsbaner på Cuba for at give et nyligt eksempel.

Der er ikke noget svar på hvad der er rigtigt og forkert at vælge som område, men jeg mener, at det er en fordel at have gjort sig nogen tanker om emnet.

Ser vi på kronologien, så handler det om at man begrænser sig til en periode i historien, som man prøver i større eller mindre grad at genskabe. Det kan igen være bredt, som f.eks. nutiden, eller helt præcist som f.eks. et præcist tidspunkt på en enkelt dag i et år. Det sidste giver en række problemer. For at genskabe virkeligheden, som den så ud i et netop dét sekund, er man nødt til at kende køreplanerne for ens udvalgte sted, vide om der var nogen forsinkelser, hvilket materiel kørte netop den dag etc.

FrontFor at gøre valget af tidspunkt nemmere er man blevet enige om at dele jernbanehistorien ind i foreløbig fem såkaldte epoker. Epokerne er forskellige fra land til land, men som regel er epoke I er de første jernbaners tid, epoke II går ca. frem til 2. verdenskrigs afslutning, epoke III slutter omtrent med udfasningen af de sidste damplokomotiver, mens epoke IV ofte går til omkring 1990. Deraf følger at epoke V er de sidste ca. 15 år.

Epokebegrebet letter kronologien for mange. Man kan blot vælge f.eks. at køre epoke III, og som regel kan man se uden på æsken om den ønskede model passer til. Ellers får man nemt et klart svar via anmeldelser eller nyhedsgrupper.

Brugen af epoke giver dog let rod i kronologien. I værste tilfælde kan man komme ud for at et lokomotiv, der blev udfaset i de første år af perioden, kører side om side med et langt mere moderne lokomotiv, der først blev introduceret i de sidste år af perioden. Tager vi den danske epoke III som eksempel, kunne man forestille sig en O-maskine rangere vogne til et godstog med en MZ’er i front.

Derfor er epokerne underinddelt i mindre bidder, men det mindsker blot problemet. Jeg selv har valgt at begrænse mig kronologisk til sommeren 1954, og det gør problemet meget mindre. Til gengæld kræver det en del research, før jeg med god samvittighed kan indlemme en vogn i samlingen, da jeg først må finde ud af, om den har kørt på netop det tidspunkt. Til gengæld har jeg geografisk kun begrænset mig til Danmark, og ikke som mange til en enkelt landsdel. På min bane ville man derfor kunne se lokomotiver, der kun kørte i Jylland, side om side med lokomotiver der kun kørte på Sjælland. Det ser jeg dog ikke som et problem.

Hvad gør du? Skriv en kommentar…