Holme Olstrup station fra Heljan – del I

Jeg har haft Heljans byggesæt af Holme Olstrup station liggende i noget tid, uden at kunne tage mig sammen til at bygge det. Jeg tror ikke jeg er alene med den slags oplevelser blandt andre modelbyggere.

Inden jeg begyndte bygningen, havde jeg stor glæde af hjemmesiden om Høng Tølløse Modeljernbane. Her er der en fin billedserie af Holme Olstrup station fra 2003, og det er stor hjælp under bygning af modellen.

Nu er jeg så langt om længe begyndt at bygge modellen. Da jeg først kiggede på delene var der tre ting, der slog mig.

For det første at stationen var så stor. Jeg har hørt, at stationen, i modsætning til næsten alle Heljans andre bygninger, er i 1:87 og ikke 1:100 eller mindre.

For det andet at vinduerne var så groft udført. I modsætning til Kibris ultratynde vinduessprosser, ser de tykke sprosser i stationens vinduer meget klodsede ud.

Endelig for det tredje lagde jeg mærke til farven på murene. Stationen er jo bygget i gule mursten, og det er praktisk hvis plastikdelene fra start har en god grundfarve, så man sparer maletid. Da jeg selv bor i et hus af gule mursten, tog jeg billedet til højre af en af gavlene. Plastfarven ser lysebrun ud i forhold til de beskidte gule mursten.

Derfor gik jeg i gang med penslen. Først fik alle mure et vask af tynd mørtelfarve. Det var dog ikke særligt synligt, da farven næsten var den samme som plastfarven. Til gengæld gav det et godt underlag for det næste vask af fortyndet sort farve, der skulle illudere kulstøv og anden forurening.

Så kom turen til døre og vinduer. Jeg kunne se på billeder af stationen, vinduerne skulle have en tynd grøn ramme, og det grublede jeg længe over hvordan jeg kunne lave, og kom til den konklusion at ligemeget hvad jeg fandt på, ville det ikke blive særligt pænt. Derfor lod jeg det ligge.

Til gengæld malede jeg alle døre og træværk DSB-grønne. Til det formål brugte jeg Vallejos Luftwaffe Camo Green, der vist passer meget godt. På billedet ser den lysere ud end den er i virkeligheden.

Samtidig fik alle de hvide vinduer et lag hvid maling for at tage plastikglansen.

Til at begynde med var jeg ikke så fortrøstningsfuld med hvordan bygningen ville komme til at se ud. Vinduerne var for grove, murene var i forkert farve, og var oven i købet blevet meget buede i æsken. Men efterhånden som jeg fik det hele malet og sat sammen, blev det alligevel meget pænt. Især støtterne til perrontaget hjalp meget på udseendet.

På engelsk findes ordsproget The eye craves detail, altså at øjet hungrer efter detaljer, og det tror jeg gør sig gældende her. Når først der kommer mange fine detaljer på, lægger man ikke så meget mærke til de tykke vinduer.

Da det hele havde fået lov til at tørre nogle minutter, begyndte jeg at sætte ydermurene sammen. Jeg bruger udelukkende akrylmaling, da der er et gigantisk udvalg af færdigblandede farver, de er helt ugiftige at bruge og endelig er de helt lugtfrie, hvilket er vigtigt for husfreden.

Basen af modellen er lidt upraktisk sat sammen af to stykker, hvilket nok er gjort for at kunne transportere byggesættet i en mindre kasse. Stenbelægningen på vejsiden fik først en vask med sort farve, og blev dernæst tørbørstet med en lys grå for at give lidt farvespil.

De meget buede lange mure gav lidt problemer ved samlingen, men efter megen asen og masen sidder de nu nogenlunde lige.

Som det ses er der niveauforskel fra vej- og banesiden, og perronen mangler endnu at blive opbygget.

Mellem pakhuset og hovedbygningen er der en fin lille gård, men der er ikke noget trin fra døren i gavlen og ned. Er det mon med vilje, eller bare en forglemmelse?

Fortsættes i del II…

Lignende indlæg:

1. PR-maskine fra Heljan
2. Vejle Kalkværk-vogn fra Heljan
3. CP vogne fra Heljan