Sun 24 Sep 2006
I sidste uge var jeg i Holland på studierejse. Undervejs i det tætpakkede faglige program fik jeg dog kort sneget mig væk fra mine kolleger i byen Hoorn, hvor der findes et lille jernbanemuseum.
Museet består i hovedsagen af en remise med plads til de mange damplokomotiver, en blokpost, et cafeteria samt en masse sporplads til museets vogne.
Det var gratis at komme ind og beundre herlighederne, men museet bad om man ikke ville donere en skilling til den fortsatte drift.
Lokomotiverne i remisen står desværre meget tæt sammen, så de vanskelige at fotografere. Til venstre ses det lille toakslede lokomotiv Medemblik, der blev bygget i 1943, til brug for et jernværk. Lokomotivet var lidt over 7 m langt, og var i drift indtil 1978.
Et lidt større lokomotiv var det treakslede Enkhuizen fra 1929. Det var også et industrilokomotiv, bygget til en kemisk fabrik (en “stikstoffabriek” på hollandsk, men hvad er det?).
Det 7,7 m lange lokomotiv, der ses nedenfor, var i drift frem til 1972.
Alle lokomotiverne i remisen var fantastisk velholdte og meget blankpudsede. Som det ses på billedet til højre gjaldt det sandelig også al messing i førerrummet.
Der må gå meget frivilligt arbejde til vedligeholdelsen.
Nedenfor ses det fine lille toakslede lokomotiv Hoorn, der blev bygget til drift på gasværksbaner i Rotterdam. Lokomotivet, der er fra 1908, havde en svimlende tophastighed på 30 km/t. Typen minder meget om den lidt ældre danske litra Hs, der da også blev brugt på gasværksbaner.
Hoorn fremstår i en flot blankpudset grøn farve, men det har sandsynligvis været helt sort efter mange års drift med at køre kul ind til gasværket, og koks ud derfra igen.
Udover remisen var det muligt at komme ind i den lille blokpost, der ses på det første billede. Herinde kunne sporskifterne på området stilles ved hjælp af wiretræk. Det lignede en helt Storm-P maskine med alle wirerne, der gik ud fra posten i alle retninger.
På sporene tæt ved stod der enkelte godsvogne, en kranvogn samt en mængde passagervogne. Da museet kører veterankørsel, er det jo helt forståeligt at de ofrer mest tid på personvognene, der kan hjælpe med at give en indtægt. Passagervognene var både to- og fireakslede, og mange var fra de schweitziske eller østrigske forbundsbaner.
Museet/veteranjernbanen har en fin hjemmeside, der også er på engelsk.
Har du lyst til at se flere billeder af materiellet har “TramFeestAmsterdam” på Flickr.com taget en mængde billeder af det i funktion ved et arrangement i sommer.