VindueEfter at have bygget Heljans model af Holme-Olstrup station og brokket mig over de grove vinduer og mursten, vil jeg nu kaste mig ud i se, hvor detaljeret en bygning jeg kan skabe.

Som et bedre tv-køkken har jeg snydt lidt og forberedt ingredienserne på forhånd. På modeljernbaneudstillingen købte jeg fire sæt af de fantastisk flotte dannebrogsvinduer, som Epokemodeller sælger.

Lidt senere faldt jeg på nettet over det lille enmandsfirma Scalescenes.com, der blandt andet fremstiller det mest detaljerede murstenspapir, jeg endnu har set. Murstenene er fremstillet ud fra redigerede fotografier, og man kan få mange forskellige farver og typer.

Firmaet fremstiller både tag- og murstenspapir samt byggesæt, som man kan købe i form af krypterede pdf-filer. Når man så har købt f.eks. en bestemt slags murstenspapir til £1,5, kan man dernæst printe så mange ud som man har lyst til, men naturligvis kun til eget brug. Kig engang på siden, der klart kan anbefales. Der er også et testbyggesæt, der kan downloades gratis.

Tegning på plasticardMed ingredienserne på plads, manglede der nu bare en plan over hvad jeg skulle bygninger. På vej hjem i toget studerede jeg omgivelserne grundigt for at finde inspiration. Efter megen overvejelse kom jeg frem til at det skulle være et lille rækkehus i gule mursten fra omkring det forrige århundredeskifte, lidt á la Kartoffelrækkerne på Østerbro i København.

Jeg fandt en del billeder af dem på Google, og ud fra dem lavede jeg en grov skalategning, som jeg markerede på et stykke 1mm plasticard. Ved at tælle mursten fandt jeg ud af at der var en høj grad af regelmæssighed i rækkehusenes mål, og det forsøgte jeg at overføre til modellen.

Da vinduerne og døren var skåret ud, klippede jeg et stykke murstenspapir i lidt større format end muren.

Mur og papir

Papiret blev så limet fast til plasticardet. Det er iøvrigt en stor fordel at bruge plasticard istedet for karton, pap eller træ, da plastik jo ikke suger lim og bøjer, hvilket kan være forfærdeligt irriterende.

Efter limen var tørret skar jeg vinduerne ud med to diagonale snit, som det kan ses på billedet nedenfor.

Udskæring af vinduer

Derefter kan flapperne bøjes ind bag muren og limes fast. Det har den fordel at der så også kommer murstenspapir inde i vindueshullet.

Efter flapperne var tørret, var det let at lime de fine laserskårede vinduer fra Epokemodeller på plads. Jeg havde valgt at vinduer på første sal skulle have lidt flere sprosser, for variationens skyld.

Ferdig

Det skal siges til billedet ovenfor, at hele muren altså kun måler ca. 6×7 cm, så ujævnheder og lign. ses tydeligere i forstørrelsen end i virkeligheden.

Jeg er lidt utilfreds med døren. I et anfald af arkitektonisk overmod havde jeg skåret døråbningen ligeså bred som vinduesåbningerne, selvom dørene der fulgte med vinduerne allesammen er smallere. Derfor ser det lidt mystisk ud :-(

Derefter var jeg løbet tør for 1mm plasticard, så byggeriet måtte sættes på pause indtil nye materialer var fremskaffet.

Kommentarer er som altid meget velkomne.

Fortsættes i del II…