MY-lokomotiv fra Heljan

Jeg har længe ønsket mig en model af det flotte diesellokomotiv litra MY. Grunden til at jeg valgte året 1954 som mit “epoke-år” var netop, at det så var muligt at køre med de første MY’er.

Mens man mange steder i verden var kommet langt med elektrificering af baner og indkøb af diesellokomotiver, var Danmark i 1954 stadig præget af dampmaskiner, især på hovedbanerne. Derfor var den første MY’er, der trillede ud af færgen i Helsingør d. 7. februar 1954, nærmest begyndelsen på en revolution.

Lokomotivet var bygget på den svenske fabrik Nydquist & Holm Aktiebolag, forkortet NOHAB, med licens fra det amerikanske firma General Motors. Her var lignende lokomotiver blevet en stor succes i 1940′erne og 50′erne.

Typen var dog blevet tilpasset danske forhold ved at indskyde en aksel i hver bogie, så akseltrykket blev mindre.

Efter et par måneders test og udstilling, der var forløbet uden problemer, blev lokomotivet sat i drift d. 8. marts 1954.

Lokomotivet blev en stor succes. Ikke alene havde det en høj tophastighed, nemlig 133 km/t, men dens stærke motor på 1.700 HK gjorde det muligt at køre lange passagertog med en hastighed som lyntogene, eller store godstog, der før havde krævet store damplokomotiver.

Tilmed var MY’eren billigere i drift, bl.a. på grund af den billige diesel, men også fordi den kunne betjenes af en enkelt lokomotivfører, og fyrbøderen derved kunne spares væk.

Allerede samme år blev der derfor leveret tre lokomotiver mere i serien, der senere kom til at omfatte 59 maskiner, samt 45 af den tilsvarende litra MX, der dog havde en mindre motor.

Dette lokomotiv er et af de mest populære i model i Danmark, jeg har valgt at købe Heljans model af MY 1101 i original litrering, dvs. uden lokomotivets nummer malet på fronten under vingehjulet. Det blev først indført i 1957. MY’eren er også blevet fremstillet af blandt andet Long, Märklin, Fleischmann, Roco og Piko, hvilket siger lidt om dets popularitet. Har jeg glemt nogle?

Udgaven uden nummer var en særudgave Heljan producerede i anledning af MY’en 50 års jubilæum i Danmark i 2004, og var lidt vanskeligt at finde. Heldigvis havde Hobbykæden i Aalborg modellen med i deres gode MY-tilbud, hvor modellerne kan fås for 998 kr, hvilket er en rigtig god pris.

Heljans model har fået meget ros i de danske blade, og det er da også en flot model. Med i æsken følger løsdele som to typer skørter, puffere, vinduesvisker, koblingskopier og bremseslanger, så man selv kan tilpasse modellen. Det er ikke noget stort problem at montere dem, med undtagelse af vinduesviskerne og bremseslangerne, hvilket er lidt af et pillearbejde.

Overdelen er fint detaljeret, med flotte metalhåndtag op til førerhuset, der har en nydelig lille modelstol stående i førerhuset.

Som det ses på billedet ovenfor er der en meget grim støberand på siden af fronten, hvilket skæmmer modellen meget, samtidig med at den er svær at fjerne uden at ødelægge den blanke finish. Først troede jeg at det var meningen den skulle være der, men et nærstudium af den virkelige MY’er på de gamle billeder viste, at det var en støberand

Siden af lokomotivet prydes af litreringen, de små “koøjer” og ventilationsgitteret ind til motoren. Som det ses, er gitteret meget præcist støbt, så man kan se tværdragerne på den anden side.

Med hensyn til skørterne, så løber man ind i et praktisk problem. Virkelighedens maskine så ud som billede nr. 2, nemlig med et komplet skørt og en lille kobling. I model bruger vi jo meget store og klodsede koblinger, så derfor er det nødvendigt at skørtet er gennembrugt, for at man kan bruge en moderne kortkobling.

Heljans løsning er nok den mindst ringe, men det ser ikke godt ud. Det hjælper heller ikke at skørtet ikke helt passer, så der kan ses et sort gab op til undervognen. Endvidere kan man ikke montrere koblingsattrap og bremseslanger, så der er bare tomme huller mellem pufferne.

Bogierne ser meget detaljerede ud, og giver undervognen et markant udtryk.

Mens jeg skrev ovenstående, fik Heljans model lov til at suse rundt på skinnerne for at blive kørt til.

Det første indtryk var at den kørte pænt og uden slingren eller vralten på sporet. Under tilkørslen var det tydeligt, at på omkring halv kraft, larmer maskinen en hel del. Faktisk er jeg glad for, at jeg ikke købte en maskine med lyd, som jeg havde overvejet, for den støjer rigeligt i forvejen.
Analogkørere vil være glade for at maskinen har et langt udløb, men det er jo ligegyldigt, når den bliver digitaliseret.

Samlet set er det en absolut acceptabel model af DSBs litra MY Heljan har produceret. Det er tydeligt, at den efterhånden har nogle år på bagen, men til prisen er er det en god model.

Jeg glæder mig til at teste dens trækkraft, næste gang jeg stiller en større bane op. Det ville være oplagt at lave en giganternes kamp: Litra N mod litra MY, hvem kan trække mest? Heljans MY’er vejer ca. ½ kilo, så jeg tror den har de bedste odds. Det er åbenbart en tradition at MY’er skal være meget tunge, jævnfør Longs MY fra artiklen Køreoplevelser.

For yderligere online læsning vil jeg anbefale familiens Ravnsbaks hjemmeside, der har en god artikel om litra MY. Desuden har Jernbanen.dk, som altid, masser af oplysninger, samt flere billeder af MY 1101.

Lignende indlæg:

1. PR-maskine fra Heljan
2. CP vogne fra Heljan
3. Vejle Kalkværk-vogn fra Heljan