Danmarks Jernbanemuseum

For nylig var jeg på vej igennem landet med tog, og besluttede at holde rast i Odense for at besøge Danmarks Jernbanemuseum. Jeg har besøgt museet et par gange før, men i modsætning til de forrige gange havde jeg denne gang masser af tid til at se udstillingen, tage billeder og fundere over museet som helhed.

Museet ligger i en gammel remise lige op af Odense Station, eller som det nu så klodset hedder: “Odense Banegård Center”. Suk!

Entréen var 45 kr. hvilket ikke kan siges at være dyrt sammenlignet med andre museer. Allerede fra billetsalget og boghandlen kan man ane det første lokomotiv i remisen, nemlig en flot litra A.

Herefter fulgte en af mine favoritlokomotiver, som jeg håber en dag bliver lavet i model, nemlig den charmerende litra G.

Flere af G-maskinerne kørte fra 1880′erne og helt frem til midt i 1950′erne, så det har altså både kørt i epoke I, II og III. Jeg ville gerne betale 2000-2500 kr for en færdig velkørende model af den gamle maskine.

Som det ses er det lidt småt med formidlingen. De få skilte der var ved de fleste af lokomotiverne gemmer sig på den modsatte side, og for G-maskinens vedkommende helt ned ved den gamle godsvogn.

Godsvognen var en forløber til de senere Q-vogne, og har litra F. Den var bygget i 1865 til De Jysk-Fynske Jernbaner.

Den københavnske nærtrafikmaskine litra O holder ved siden af, med en toetages passagervogn på krogen. Endnu et meget charmerende lokomotiv, som ville gøre sig godt i model.

Dernæst fulgte to af museets pragtstykker side om side.

Først den flotte P-maskine, der oven i købet havde lys i lanternerne. P-maskinen findes allerede i model fra Heljan, men desværre var vi nogle stykker der ikke nåede at få købt en inden de forsvandt fra markedet.

Man kan jo håbe, at Heljan en dag sender en ny, og måske forbedret, serie på markedet, ligesom Hobbytrade gjorde med deres CM-vogne.

I P-maskinen kan man gå op i førerrummet og sætte sig i lokomotivførerens stol, hvilket er en sjov oplevelse. Det må være en meget større oplevelse, når maskinen er fyret op og føles varm og levende.

Museets største damplokomotiv stod lige ved siden af, nemlig den kæmpestore litra E, der var bygget så sent som 1950.

E-maskinen, der måtte køre op til 110 km/t, er et imponerende syn, ikke mindst på grund af sine gigantiske drivhjul. Det bliver spændende at se hvordan modellen fra Heljan, der skulle komme til næste år, bliver.

Dog tror jeg, at den meget høje vejledende pris på 3200 kr. vil afholde flere fra at købe den. Efter min mening ligger der en smertegrænse for serieproducerede H0 lokomotiver på ca. 2500 kr. Hvis prisen er højere end det, kommer jeg til at tænke for meget på alle de andre dejlige ting, man kunne få for de penge.

Tæt ved E-maskinen holdt en charmerende gammel Triangelbus fra 1935.

Udover at have kørt på ruten Masnedsund-Korsør, blev bussen i slutningen af 2. verdenskrig benyttet som “hvid bus”, der transporterede fanger fra tyske koncentrationslejre til Danmark.

Den lille bus havde plads til 21 passagerer og kunne køre 80 km/t.

Tæt ved var en udstilling om gammelt legetøj med fokus på Meccano netop ved at åbne. Der var mange fine sager udstillet, men teksterne var skrevet af en fortæller, som ikke rigtig blev introduceret, hvilket gjorde det til en lidt forvirrende oplevelse.

I et par rum ved siden af den store remisehal var der samlet et større antal færgemodeller. Rummene havde en meget ubehagelig lugt, der ikke fremmede lysten til at kigge nærmere på de ellers meget flotte modeller. Lugten var der også sidst, jeg var på besøg på museet, og man kan undres over, at der ikke bliver gjort noget ved den.

Det kan dog anbefales at tage en klemme på næsen og se nærmere på især denne afsindigt detaljerede gennemskårne model, hvor man kan kigge ind i både saloner, bro, motorrum og jernbanevogne.

Man bør dog også huske en bog om færgefart til at slå op i, da der overhovedet ingen formidling er af de mange modeller. I bedste tilfælde får man navn og byggeår at vide, men andre oplysninger går man forgæves efter.

Det kunne ellers være interessant at få sat skibene ind i en historisk kontekst, men der går man altså forgæves.

Tilbage i remisehallen fortsatte materiellet blandt andet med et MY-lokomotiv, hvor kunne kan sidde i førerhuset, mens en film forude gav illusionen af, at man kørte. Det var ganske fornøjeligt.

Derudover var der udstillet en af de gamle MX-diesellokomotiver, bygget af Frichs i 1932.

Endelig fulgte enkelte passagervogne og en hoben kongevogne. I en sidefløj var udstillet endnu et damplokomotiv samt en sovevogn og nogle flere passagervogne, med et fint miljø med udklædte manniquiner i kostumer fra sandsynligvis omkring århundredeskiftet.

I den fjerneste del af remisen var der stuvet en del materiel sammen uden sammenhæng eller formidling.

Den fine gamle Triangelvogn på billedet havde en åben skovvogn på krogen og havde på nabosporene selvskab af så forskellige stykker materiel som rangertraktoren fra filmen Olsenbanden på Sporet samt forskellige rangertraktorer, et vognskelet, en Hs-maskine, og en lastil med skinnehjul. Prikken over i’et var S-togskiltet på væggen, der intet havde at gøre med de udstillede genstande.

Den uindviede gæst, der kom ind i denne del af remisen, må have undret sig over hvad det var, der var udstillet her. Den eneste tekst at se fortalte om den orange traktors filmdeltagelse.

Efter en gennemgang af stueetagen får man det indtryk at på Danmarks jernbaner kørte der kun damplokomotiver med kongevogne og nogle få passagervogne. Den samlede godstrafik er kun repræsenteret ved den lille lukkede godsvogn!

Jeg ville meget gerne have haft mulighed for at se nærmere på flere godsvogne, og også gerne passagervogne, måske endda en “rystevogn”.

Udenfor museet holdt der dog trekvart Sølvpil uden tekst, samt en Tuborgvogn med et skilt der fortalte, at det var en Albanivogn fra 1918!

I stueetagen var også flere modeltog udstillet, men det var ikke inspirerende. En gammel model af en T-maskine trak afsted med et tog med bl.a. containervogne, og i anden montre kunne man se et angiveligt typisk kongevognstog fra århundredeskiftet, trukket af en PR-maskine!

PR-maskinerne stammer som bekendt fra under og efter 2. verdenskrig.

På førstesalen af museet ventede dog en behagelig overraskelse. Her var en nyindrettet udstilling, der forsøgte at give et overblik over Det Danske Riges jernbanehistorie fra begyndelsen i 1844 og frem til i dag.

Især den tidlige periode var godt beskrevet med gode tekster og mange genstande til at belyse den interessante historie.

På en computer kunne man se jernbanens udbredelse i Danmark og Hertugdømmerne år for år, og frit zoome ind og ud. På billedet ovenfor ses, ikke overraskende, banens udbredelse i 1954. Mens man står og trykker på touch-screenen, kan de øvrige besøgende se det samme skærmbillede projiceret op på væggen. Ganske snedigt!

Store flotte modeller viser tidernes karakteriske lokomotiver, men efterhånden som montrerne nærmer sig nutiden, bliver teksterne sparsomme, hvilket man kan undre sig over.

I udstillingen om den nyeste tid er det naturligt broer og tunneller, der dominerer, igen med flotte modeller der illustrerer teknikken.

I hele den nye udstilling er der desuden en stor mængde film, flere af dem med lyd som kan høres stående under en form for lydparaply, der sikrer at de mange lyde fra filmene ikke blandes sammen til en ferrovisk kakafoni.

Til sidst på overetagen fandtes et par udmærkede modeljernbaner, der heldigvis kunne køre uden at man behøvede at putte penge i. Samtidig kunne man prøve et udvalg af jernbanesimulatorer på PC, og til børnene var der et godt udvalg af legetøjstog.

Danmarks Jernbanemuseum er et specielt sted. På den ene side har man en unik samling af jernbaneklenodier, som mange af os kan stå og glæde os over i timevis.

På den anden side virker det ikke, som om museet er ude på at interessere andre end entusiaster og nørder med den nuværende ringe formidling. Hvade det ikke været for den flotte nye udstilling, ville den besøgende uden specialviden have været tvunget til selv at medbringe litteratur for at finde ud af, hvad museet udstillede og hvorfor.

Den nye udstilling er et godt skridt i den rigtige retning, men hvis museet vil gøre sig håb om at tiltrække en bredere skare, er det absolut nødvendigt at sætte de fascinerende genstande ind i en bredere historisk sammenhæng.

‘

Hvis du vil læse mere om museet, dets historie og materiel, har museet udgivet hæftet Danmarks Jernbanemuseum – Historie og rullende materiel i 2000. Se litteratursiden.