Godslagerbygning fra Kibri

Kort før jul hyggede KC og Occam en eftermiddag med julemusik, pebernødder og klippe-klistre. Det kom der en fin etageejendom og en lille remise ud af. KC har igen åbnet for limen og malingen for at bygge en godslagerbygning fra Kibri.

Normalt skriver Occam artiklerne på MJ-blog, men KC har selv fattet pennen for at beskrive byggeriet her.

Byggesættet fra Kibri hedder Güterschuppen “Oberzeisel” og har katalognummeret 9306. Kibri har adskillige godslagerbygninger i kataloget, hvoraf dette ser ud til at være det mindste og enkleste sæt af denne bygningstype. Af samme årsag er byggesættet en overkommelig investering. Det egner sig derfor glimrende til begynderen eller den mere erfarne, der vil eksperimentere lidt med maling, patinering eller andre spændende sysler.

Æskens indhold er til at overskue. Fundamentet er støbt i et stykke, komplet med læsserampe og trappe. Taget er også støbt i et stykke. Husets mure er til at overskue, selvom der skal limes et par smådele på omkring læserampen. Stort set alle dele er skinnende blanke og skriger på et lag maling eller to.

Heldigvis viste Occam mig en del gode teknikker i forbindelse med remisebyggeriet og dem vil jeg naturligvis tage i brug igen.

Det store skinnende fundament skjules for det mestes vedkommende af murværk. Kun læsserampen og bygningsens gulv ender med at være synligt. Jeg grundede derfor disse områder med et lag lysegrå maling, nemlig “Sky Grey” fremstillet af Vallejo. Efter grundingen blandede jeg en wash af brun, mørkegrå og andre sjatter i mørke nuancer. Med løs hånd sjaskede jeg det på og slutresultat blev et godt beskidt fundament.

Murstykkerne fik også en hurtig wash med en mørtelfarve og så var de fine. Taget tiltrækker sig til gengæld lidt mere opmærksomhed. Det er støbt i en lidt sart lyseblå farve, og jeg har svært ved at forestille mig det på en bygning på et godsområde. En mørkere farve til tagpappet var derfor nødvendig. Jeg vælter mig (endnu) ikke i maling i alle regnbuens farver, men en “panzergrau” har jeg da liggende. Som det fremgår af billedet, hvor jeg er færdig med den ene halvdel, er forskellen markant.

De fire skydeporte, som skal sidde parvis på bygningens langsider, var i en meget lys brun farve. Jeg forsøgte at give dem den samme mørke wash som fundamentet, men det pyntede ikke rigtigt. Jeg besluttede derfor at male dem i stedet. Her stødte jeg på et problem med Kibris avancerede støbeteknik. Skydeportenes glas var støbt på og det gør det umuligt at male dørene uden at ramme glasset.

Jeg besluttede derfor at blænde vinduerne i mine skydeporte ved simpelthen at male dem over. Jeg valgte farven “Luftwaffe camouflage green”, også fra Vallejo, som jeg synes gør sig rigtig godt som DSB-grøn.

Bygningens vinduer er støbt på samme måde som skydeportene. Her syntes jeg dog ikke, at det ville være så festligt at blænde glassene med en gang maling, så jeg lod stå til og satte vinduerne i som de var.

Som det ses er vinduerne lige til at trykke ned over over et par tappe uden brug af lim. Desværre sad det ene sæt vinduer temmelig skævt i rammen, så jeg endte med at skære tapperne af og lime vinduet på i stedet.

Murene rejses ligeledes uden brug af lim. Små styretappe klikkes simpelthen ind i fundamentet. På den måde kan man hurtigt lige rejse et par mure, som det ses nedenfor. Endegavlene var en anelse, måske 1/3 mm, for brede, så samlingerne i hjørnerne blev ikke helt perfekte.

Skydeportene skal som noget af det eneste limes på. Det var derfor tid til at beslutte endegyldigt, om portene skulle være åbne eller lukkede. Jeg endte med at holde dem åbne på siden med læsserampen og lukkede på den modsatte side.

De åbne porte var nemme. Murværket bag portene fik en tynd stribe lim og så sad de fast. De lukkede porte har kun en millimeters overlap på muren, så det var et præcisionsarbejde.

Det endelige resultat ses nedenfor. Nedløbsrør og tagrender er malet i en lys grå farve. Tagrenderne var støbt som en del af taget, så det malerarbejde, der skulle til for at bringe disse detaljer frem, var noget af det vanskeligste i hele processen.

Fra den modsatte side ses de lukkede porte ved trædækket. Jeg gav trædækket en sort wash, hvor jeg gravede godt ned i bunden af bøtten for virkelig at kunne få tyk, sort snask på den mørkebrune plastik. En let grå drybrush satte bagefter prikken over i’et.

Jeg fik et par fornøjelige timer eller tre til at gå med at bygge dette fine lille sæt. Skulle jeg bygge sættet igen, ville jeg nok vælge at lade skydeportene stå åbne på begge sider. De er nemmere at lime på og man har bedre muligheder for at lave scener med hårdtarbejdende banearbejdere.

Jeg tænkte heller ikke på, at betonlæsserampen selvfølgelig vender væk fra sporet, så hvis jeg skulle få lyst til at lave en diorama, hvor en godsvogn tømmes over i lagerbygningen, så må jeg nok finde en banearbejder der kan banke på den lukkede skydeport.

Alt i alt er jeg dog meget godt tilfreds med resultatet af mit byggeri nummer to. Occam viste mig nogle enkle maleteknikker i forbindelse med mit første byggeri, og dem har jeg anvendt igen her. Man kan ikke tale om rutine, men jeg har i hvert fået fald mod på at kaste mig ud i større byggerier. Først og fremmest synes jeg det er rigtig sjovt at se, hvordan man med enkle midler og teknikker kan højne kvaliteten af det færdige byggeri.

Lignende indlæg:

1. Treetagers hus fra Kibri