Det internationale tog trukket af N202 passerer

Som jeg skrev om i artiklen “Idéer til anlæg“, kunne jeg godt tænke mig at bygge et anlæg med international trafik som tema.

I modeljernbanebøger og -blade bliver der altid talt om sidebaner og privatbaner, da de er mere håndtérlige at få plads til i et almindeligt dansk hjem. Samtidigt bliver der advaret mod lange internationale tog, da de er alt for store.

I juledagene havde jeg pludselig en formiddag alene hjemme uden aftaler, så derfor besluttede jeg mig for at sætte en bane op på stuegulvet for at køre lidt med det meget materiel, jeg efterhånden har fået samlet sammen.

En anden anledning var at jeg havde været en tur i det nye store Togcenter Gentofte (der vel egentlig burde hedde Togcenter Søborg nu?), og der havde de fundet en masse gamle Roco Line skinner med ballast frem. Jeg fik købt en hel cirkel R6, dvs. radius 60,4 cm, og derfor glædede jeg mig også til at se hvordan især PR-maskinen kørte på andet end de sædvanlige R3 kurver (radius 42 cm).

Jeg opbevarer næsten al mit materiel i dets æsker, og det tager derfor ca. hundrede år at tage materiel frem til et par gode togstammer. Derfor besluttede jeg mig til at holde mig til passagervogne denne gang, med undtagelse af en enkelt postvogn.

På billedet øverst i artiklen ses et af togene, der kom ud at køre. Det bestod af N202, en postvogn, to CP-vogne, to CM-vogne, to norske sovevogne på 1. og 3. klasse, en svensk 3. klasses spisevogn og en svensk 3. klasses siddevogn. Et sådant tog er godt nok en historisk og geografisk umulighed, men det ser flot ud!

Helikopterperspektiv

Toget var ca. 230 cm langt, og illustrerede derved fint, hvorfor det er så vanskeligt at køre med lange internationale tog. Selv de forholdsvis store R6 kurver virkede alt for skarpe til de meget lange vogne. Havde det været en Triangel motorvogn med en godsvogn på slæb, havde kurverne passet meget bedre.

Nu var det jo bare en bane stillet op på stuegulvet, så problemerne med at få plads til perronner og opstillingsspor blev ikke rigtigt aktuelle, men det tegner sort med at få plads til det hele engang i fremtiden. :-)

Ikke desto mindre så det strålende ud med det lange tog, der susede gennem den ca. 10 meter lange bane rundt i stuen. Vognenes forskellige nuancer fik toget til at se meget realistisk ud, da danske persontog traditionelt tidligere har haft et rodet udseende med forskellige vogntyper i varierende farver.

På videoen nedenfor kan du nyde synet af lokomotivet litra PR908 med den samme lange stamme personvogne som på billedet ovenfor.

[youtube width="520" height="428"]uVf7_K1HcwU[/youtube]

PR-maskinen var tydeligvis gladere for de større kurver, men både den og MY’en kører ikke særligt godt. De er ellers digitaliseret med henholdsvis en Lenz Silver og en ESU dekoder, men lyset på dem begge blinker under kørslen og på visse hastigheder slukker lyset på PR-maskinen endda.

På den samme bane kører Rocos N-maskine og BR110 fra startsættet ellers helt perfekt. Er det mon dekoderne, der skal finindstilles, eller hvorfor kører Heljans lokomotiver så meget ringere?

Lignende indlæg:

  1. Anmeldelse: Internationale tog via Øresund
  2. Hjemmelavet CV-vogn
  3. CP vogne fra Heljan