To dollargrin

Velkommen på MJ-blog i det nye år. Med ønsket om et glædeligt nytår til alle MJ-blogs læsere vil jeg indlede året med et tip til hvordan man får billige dollargrin på sit anlæg.

To af gæsterne til vores nytårsfest havde taget en blomst med som værtindegave. For at der også skulle være lidt til værten, var der imellem blomstens blade placeret to små æsker med en bil i hver.

Det viste sig, at bilerne var købt i en af de mange Tiger-butikker, som vist efterhånden kan findes i de fleste danske byer. De var en del af en serie ved navn Widea på 24 biler i skala 1:87, fremstillet af firmaet Oriental Toys fra Hong Kong.

Dollargrin

Bilerne kom med hver sin lille montre af gennemsigtigt plastik, hvor den ene side kunne åbnes, så man uhindret kunne beskue den lille bil. De sad solidt monteret derinde, så det er vist ikke meningen at man skal tage dem ud. Efter en passende mængde vold lykkedes det dog at få de små metalstøbte skønheder ud af monterne.

På billederne ser de lidt grove ud, men det skyldes den meget tætte fotografering. Bilerne måler kun 45 mm over pufferne…eller det er vel over kofangerne. :-)

Jeg kan ikke se om bilerne har et forbillede, men umiddelbart ser det ud til at være amerikanske 50′er eller 60′er biler. Er der en bilkyndig læser, der kan hjælpe?

Tippet er hermed givet videre, og jeg skal da også selv lige et smut i en Tiger-butik og se om der er flere tilbage….

To dollargrin