February 2007


Lokomotivet nr. 89Så er der kommet nyt nummer af Lokomotivet, men desværre med dårlige nyheder.

I lederen kan man læse at bladet har økonomiske problemer, samtidig med at redaktionen er for lille til at klare de mange opgaver.

Derfor er det blevet besluttet at bladet skal holde et halvt års pause efter næste nummer, altså nr. 90, hvorefter det forhåbentligt kan begynde at udkomme igen.

Fra MJ-blog ønskes der held og lykke med bestræbelserne, for modeljernbanehobbyen i Danmark ville være langt fattigere, hvis Lokomotivet blev kørt til ophugning.

Da det lader til at det er økonomien, der er det største problem, vil jeg opfordre til at man forsøger at få flere reklamer i bladet, f.eks. fra de store udenlandske producenter, og måske også sætter annonceringsprisen op. Sammenlignet med f.eks. MIBA er der jo næsten ingen reklamer i bladet.

Læs mere om: Lokomotivet nr. 89

Østtysk reklamegodsvognssæt fra Roco

For nogle år siden lavede Roco et sæt med østtyske godsvogne i en såkaldt “limited edition” med nummeret 44166. Jeg så sættet ved et tilfælde på den britiske eBay, og blev fanget af vognenes reklamer på siderne. Billedet på auktionen var ikke så godt, så jeg kunne kun se at der stod noget med 1953.

Læs mere om: Østtyske godsvogne fra Roco med propaganda

I slutningen af 2006 udkom bogen Til vejrs over banerne – Luftfotos 1919-1939, som er skrevet af Morten Flindt Larsen.

Bogen indledes med en kort oversigt over luftfotografiets historie, og dernæst går bogen straks i gang med dens hovedærinde, nemlig at vise en lang række danske luftfotos med hovedvægt på jernbaner.

Mange af billederne er, i betragtning af deres alder, af overraskende god kvalitet. En del af billederne er dog desværre ret slørede, men forfatteren forklarer i forordet, at det skyldes at de er udsnit af større fotografier.

Alle billederne er ledsaget af en forklarende tekst, og nogle endda af et miniatureudgave af billedet med numre på, så man kan få identificeret objekterne på billedet.

Læs mere om: Anmeldelse: Til vejrs over banerne

Legetøjsmarked i Frederiksberghallen, februar 2007

Søndag den 11. februar var der legetøjsmarked i Frederiksberghallen, og KC og jeg tog derud for at se nærmere på det. Markedet er en hyppigt tilbagevendende begivenhed. nemlig fire gange om året, men ingen af os havde været der før.

Læs mere om: Legetøjsmarked i Frederiksberghallen

Indbygning af lys i CU-vogn fra Hobbytrade

Jeg er meget glad for de flotte CU-vogne fra Hobbytrade. Som jeg skrev i omtalen af dem tidligere, er det klart de flotteste passagervogne på markedet for tiden.

Derfor fik jeg lyst til at forsøge at indbygge lys i dem. Jeg forestiller mig, at det er nemmere med toakslede passagervogne end med lange bogievogne, da der skulle bruges færre lyskilder, og strømoptaget måtte kunne laves simplere.

Læs mere om: Lys i CU-vogn I

Så er den første danske reportage fra legetøjsmessen i Nürnberg kommet på gaden. Det er hjemmesiden Skala-N.dk, der har haft reportere i felten for at se nærmere på modeljernbaneafdelingen af den store messe.

Læs mere om: Nyheder fra Nürnbergmessen 2007 – Opdateret x3