Sun 11 Feb 2007

Søndag den 11. februar var der legetøjsmarked i Frederiksberghallen, og KC og jeg tog derud for at se nærmere på det. Markedet er en hyppigt tilbagevendende begivenhed. nemlig fire gange om året, men ingen af os havde været der før.
Markedet fandt i sted i Frederiksberghallen, som ligger tæt ved KB-hallen og tilhørende S-togsstation. Det viste sig at være en hal af anseelig størrelse, godt fyldt op med stande med alverdens sager.

Modeltog fyldte godt op på markedet, og vi blev enige om at mindst halvdelen af varerne til salg var relateret til modeljernbane. Heraf var de klart Märklin der var mest af, suppleret med en smule Roco. Skønsmæssigt var der nok 80% Märklin, 10% Roco og de sidste 10% fordelt på Faller, Lima, Heljan, LGB og andre mærker.

Som det ses var der noget nyere Märklin, men det var dog klart det ældre materiel, der fyldte mest.

Af stande vi kunne kende var OKT, Photo Finish Hobby og Togcenter Gentofte, der vist også alle var med på den større modeljernbaneudstilling i efteråret. Som det ses havde Togcenteret taget deres flotte paphusbyggesæt med, inkl. de nyeste skud på stammen i form af villaen øverst på billedet.

Der var en del mennesker på markedet, men desværre næsten ingen mange tilbud, der fristede KC og jeg. Jeg købte et par af de udgåede Rocoskinner med ballast til en slik, men ellers var der desværre ikke noget der kunne friste.
Det er dejligt at kunne købe brugt modeltog, men har det nogle år på bagen kan det desværre oftes ses på den tekniske udførsel. Der er heldigvis sket en stor udvikling i de seneste år, der gør at ældre modeltog dårligt kan sammenlignes med det nye.
Der var gratis adgang til markedet, og da både KC og jeg bor tæt ved er det ikke udelukket, at vi tager derhen en anden gang. De næste datoer kan ses på markedets hjemmeside.
Da vi ikke havde fået mættet vores modeltogshunger, kørte vi videre til Kystbanen, der havde fødselsdag med tilhørende søndagsudsalg. Her gjorde KC et strålende køb, som han nok snart fortæller om på MJ-blog.
June 22nd, 2008 at 10:58
hej jeg vil gerne høre hvornår kommer der messer hallen alt om tog