Sun 18 Mar 2007
Mercedes-Benz limousine fra Ricko
Skrevet af Occam i Køretøjer , Materiel , Producenter , ØvrigeSkriv en kommentar

Efter at have købt en mængde af de flotte biler fra Tigerbutikkerne, blev jeg inspireret til at udvide bilparken.
Jeg har læst mig til at efter 2. verdenskrig var der en række restriktioner på importen af biler fra udlandet. Restriktionerne blev først ophævet i 1952, og det må jo betyde at bilparken, der kørte rundt i Danmark i 1954, i høj grad bestod af biler fra 1920′erne og 30′erne.
Bilerne fra Tigerbutikkerne var derfor lige nye nok, og jeg er begyndt at kigge efter flotte gamle biler. I Togcenter Gentofte findes et stort udvalg af biler, og et af de flotteste mærker er Rickoricko fra det sydlige Kina.

Det er ikke ligefrem modeller af allemandsbiler de fremstiller, men jeg tænkte, at ejeren af fabrikken i fabriksdioramaet vel godt kunne have en flot limousine at køre i. Derfor købte jeg denne Mercedes-Benz af type 770 og model W07, der blev bygget fra 1930-38.

Den kommer i en nydelig lille montre af akryl med bilens mærke skrevet indvendigt, nærmest som en museumstekst. Via et snedigt klemmesystem sidder bilen meget fast, men kan samtidigt let fjernes fra montren.
Da jeg fik læst lidt om biltypen, blev det tydeligt at det nok var en lidt voldsom bil for en dansk fabriksejer i 1954 at køre rundt i. Der blev kun fremstillet 117 biler af denne type, og køberne var folk som den japanske kejser, paven, den tyske rigspræsident von Hindenburg og Hitler. Læs mere på den tyske Wikipedia.
På Mercedes-Benz museets hjemmeside kan man se et utroligt lækkert fotografi af forbilledet (klik på C4 og dernæst 1935).
Den lille gulddims på passagerdøren viste sig at være en krysantemum, hvilket er et symbol på den japanske kejser. Rickorickos model forestiller altså kejser Hirohitos limousine, altså lidt overkill for en dansk fabriksejer!

Som det ses på billederne er det en afsindig flot model. Den koster også næsten ti gange så meget som Tigerbilerne, men det er den også værd. Læg f.eks. mærke til hjulene på billedet ovenfor. Dækkene føles som rigtigt gummi!
Jeg er gevaldigt imponeret over hvor flot en model i 1:87, der kan sælges til en overkommelig pris.
Er man mere til moderne biler, laver firmaet også rallybiler, Ferrarier og den slags i 1:87.

Relaterede artikler
Biler fra Tigerbutikkerne
Fabriksdioramaet
Opel Blitz lastbiler fra Roco
Lignende indlæg: