Fabriksdiorama – husmandssporskifter og ballastering

Midt i den herlige sommerferie er der blevet tid til at bygge videre på mit fabriksdiorama. Der er også gået over 15 måneder siden jeg begyndte de første overvejelser. Da sommervejret ikke rigtigt arter sig, kan tiden jo passende bruges på dioramabygning i stedet.

Ovenfor har jeg stillet bygningerne op til fotoforsøg. Dioramaets hovedformål, ud over fornøjelsen med at bygge det, er nemlig at fungere som baggrund til fotografering af materiel. Her er det den tudsegamle godsvogn fra Piko, der står for skud.

Status kan ses på billedet ovenfor. Udover pladen er bygningerne stort set bygget færdige og venter blot på at blive monteret og få tilføjet ekstra detaljer.

Brostenspladerne fra Faller er spraymalet sorte og har fået første gang tørbørstning, hvilket var et stort arbejde. Derfor ville jeg klare resten af malearbejdet med vaske, hvilket er meget nemmere. Når det drejer sig om så store områder som her, hælder man simpelthen direkte fra bøtten og fordeler det med en pensel!

Ovenfor kan til venstre ses resultatet af den sorte bundmaling og tørbørstningen med lysegrå. Til højre er der netop kommet et lag brun vask på.

Jeg synes de er endt med at blive lidt for mørke, men efter at have brugt sammenlagt et par timer på brostenene, besluttede jeg at de var OK, og nemt kunne forbedres senere.

Den største udfordring synes jeg er sporskifterne. Jeg vil gerne styre dem mekanisk fra kanten af pladen på amerikansk manér, men hvad så med polariseringen? Jeg havde egentligt tænkt mig at lave en kontakt til polarisering også, og derfor kan der ses ledninger i nederste venstre side af billedet af hele pladen ovenfor.

Hvis jeg skal være ærlig, gad jeg faktisk ikke….

Som nævnt er dioramaets primære funktion at bruges som fotobaggrund, og så er sporenes funktion jo mindre vigtig.

Derfor nøjedes jeg med at lave en “husmandsstyring” af sporskifterne. Det ser ret grimt ud sammenlignet med f.eks. Erik Olsens smarte kontakter (nederst på siden), der samtidig styrer polarisering, men det virker!

Langtidsholdbarheden skal jeg ikke garantere for, men systemet er både enkelt og billigt. Pianotråden er limet fast til sporskiftearmen med superlim, cyanoacrylat, og samtidig sat i spænd i holderen.

Derefter satte jeg dækplader af balsatrå over husmandssporskiftestyringen. Man kan lige ane den lille arm af pianotråd, som bruges til at skifte sporet med.

Det sidste stykke hen til sporskiftet var balsatræeet for tykt til at dække, så her brugte jeg istedet et stykke gammel murstensplade, jeg alligevel aldrig ville få brugt. Det ser ikke for kønt ud, men det hele skal jo dækkes af jord og bevoksning.

Jeg ville gerne have forsiden af dioramaet til at være en skråning ned mod beskueren. På den måde øger man det mulige perspektiv til fotografering.

Skråningen blev lavet af resterne af en stor spand spartelmasse, jeg forinden havde brugt til at ordne loft med. Det var vist ikke meningen, at det skulle bruges i så tykke lag, så det tog tre dage at tørre! Desuden kom der mange revner i det, men skulle jo også dækkes af jord og bevoksning.

Da det endeligt var tørt blandede jeg en jordbrun maling fra mine store tuber billig rød og sort akrylmaling og malede hele pladen.

Den næste store udfordring var ballastering af sporene.

Ejendommen overfor os har i månedsvis fået udført kloakarbejde. Det larmer og roder, men førte også gode ting med sig. Efter at have kigget på de mange bunker ting og sager hver gang jeg gik forbi, lagde jeg pludselig mærke til en stor bunke meget fin jord. Jeg tror den skulle bruges til underlag af fortov og brosten.

Efter at kloakarbejderne havde forstyrret i månedsvis, fandt jeg det rimeligt, at de måtte bøde med lidt af deres fine jord, så en nat sneg jeg mig ned og fyldte en lille pose med jord. Jorden sigtede jeg i en si med huller på ca. 1×2 mm og derefter kom jorden i ovnen ved 250 grader for at slå evt. levende organismer ihjel.

Resultatet ses ovenfor. Turen i ovnen har lysnet jordens farve lidt rigeligt, men det var der heldigvis råd for. Jeg ville gerne have dioramaets spor til at ligge i grusballast, og jeg tror at korn størrelsen ovenfor passer meget godt, eller måske er den en smule for stor?

Ovenfor er ballasten lagt med en teske, og siden fordelt med fingrene og et gravørværktøj, så der ikke ligger store stykker på indersiden af skinnerne.

Dernæst lavede jeg en blanding af ca. 1 del hvid lim, 1 del sort farve, 2 dele vand og en dråbe opvaskemiddel i et syltetøjsglas. Efter at have rystet det godt, sugede jeg det op i en sprøjte, hvor nålen var fjernet. Så kunne jeg forsigtigt dryppe det ud over ballasten, hvilket ses ovenfor.

Jeg troede egentligt at der var så lidt maling i blandingen, at det blot ville mørkne ballasten, men den viste sig at blive rigeligt sort. Derfor tilsatte jeg en sjat rød maling for at få en mørkebrun jordfarve. Det kom til at se således ud i våd tilstand. Som det ses, sparede jeg ikke på limblandingen!

Mens limblandingen stadig var våd dryssede jeg ganske lidt ukrudt ud over jorden. Jeg havde en pose fra Woodland Scenics/Noch liggende med navnet T62 Coarse Turf burnt grass. Det er en form for meget fint revet skumgummi, og det så overraskende godt ud. Det nemmeste var forsigtigt at drysse det ud af en lille hul posen for at undgå store klumper.

Ovenfor ses lidt af ukrudtet. Nederst i billedet ses sporet, som svømmede i den sorte limmasse. Efter at det blev lysnet med lidt brunt oveni, ser det faktisk ud som om det var meningen!

Når sporet ovenover er færdigt, skal det nok mørknes lidt.

Ovenfor ses det foreløbige resultat. Jeg synes det begynder at ligne noget!

Tips, idéer og kommentarer modtages meget gerne….

Relaterede artikler
De første tanker om fabriksdioramaet
Underlag og spor på fabriksdioramaet
Fabriksdiorama – jordarbejdet afsluttet
Den lille fabriksbygning

Lignende indlæg:

1. Fabriksdiorama – nu med underlag og spor
2. Fabriksdiorama