Sun 1 Jul 2007

I model går mange af os meget op i at skalaen passer. Lokomotiver, vogne, skinner og huse – alt skal være i korrekt skala, hvilket for de fleste af os er 1:87. Men kunne man forestille sig at udstrække skalaen til også at omfatte andre ting?
Denne tanke vil jeg lege med i en række artikler, hvoraf denne er den første. Her vil jeg se om kan kan bruge skalaen på antallet af lokomotiver. Mange af os interesserer os mest for DSB og dets materiel, så derfor vil jeg tage udgangspunkt i Statsbanerne.
Ligesom så mange andre udgiver DSB hvert år en årsberetning, og jeg har været så heldig at få fat i beretningen fra april 1953 til april 1954, hvilket jo lige passer til mit “epokeår”. Bogen fandt jeg hos Vangsgaards Antikvariat på Fiolstræde i København.
Ã…rsberetningen beskriver status for DSB d. 31. marts 1954, og denne årsberetning er altså at foretrække frem for den næste som beskriver situationen d. 31. marts 1955, hvilket er lidt for nymodens for mit vedkommende…

De første 20-30 sider helliget en oversigt over statsbanernes virksomhed i budgetåret, og dernøst følger over 100 sider med herlige tabeller over alt fra antallet af forskellige damplokomotiver over akseltryk på enkelte banestrækninger til antallet af oversignalmontører i alderen 65-70 år (der er én!).
En af de måske mest spændende tabeller findes på side 13 med den sexede titel Skematisk fortegnelse over driftsmateriellet pr. 31. marts 1954. Første del handler om damplokomotiver, og et udsnit kan ses nedenfor.

Her kan man for hvert enkelt lokomotivs litra se hvor mange der var i drift samt en mængde tekniske oplysninger som antal cylindre, drivhjulsdiameter, adhæsionsvægt etc.
De næste tabeller omhandler dieselelektriske motortog, dernæst motorlokomotiver og endelig motorvogne.
Ser vi på damplokomotiverne ser det således ud:
Litra…..Antal
F……….128
D……….92
K……….62
Hs……..44
E……….36
R……….30
P……….27
G………25
S………20
H………18
C………17
O………17
Q………15
N………10
I………..5
PR……..5
A………4
AF…….4
DF…….4
T………3
Beklager den grimme tabel, men WordPress ser ikke ud til at gide at lave ordentlige tabeller.
I alt havde DSB altså 566 damplokomotiver i 1954.
Disse tal kan vi bruge til flere ting. For det første er det interessant at se hvor få lokomotiver, der egentligt var, især af de typer vi ellers ser mest af på modeljernbanen. Det mindst almindelige damplokomotiv hos DSB, litra T, er f.eks. det lokomotiv vi oftest ser i model, hvor Märklin netop er på vej med en ny lækker model med lyd, og mon ikke der kommer en version til Trix også.
Samtidig kan vi bruge tallet til at etablere et forhold mellem de forskellige litra. Prøver vi for sjov at dividere det totale antal med 87 får vi seks lokomotiver. Dsv. at ville man have et skalakorrekt antal lokomotiver i skala H0, skulle man altså have en F-maskine, en D-maskine (mmmm, vi glæder os!
), en K-maskine, en Hs-maskine samt en litra E og R.
Man kunne også dele lokomotiverne op i tre kategorier: persontoglokomotiver, godstogslokomotiver og rangerlokomotiver. Bruger vi DSBs opdeling får vi 187 rangerlokomotiver (F, Hs & Q), 145 godstogslokomotiver (D, G, H & N) og de sidste 234 i kategorien persontogslokomotiver.
Det kunne også skrives 145:187:234, altså gods-, ranger- og persontogslokomotiver, eller omskrevet 1:1,3:1,6. Runder vi lidt groft af, får vi forholdet 3:4:5, hvilket betyder at for for hver gang vi har tre godstogslokomotiver på banen, skal der også være fire rangerlokomotiver og hele 5 persontogslokomotiver.
Men hvad findes der så i model i de forskellige kategorier i H0?
I kategorien godstogslokomotivet er den eneste model for øjeblikket Rocos og Märklins model af litra N. Heldigvis kommer Hobbytrades model af litra D vel snart på gaden, og så kan vi køre med DSB næstmest udbredte lokomotiv i model.
Ser vi på rangerlokomotiverne ser det værre ud.
Her er det kun Tikøb Hobby og Støberi der kan hjælpe os med dele til byggesæt til alle tre, men altså desværre ingen færdigmodeller. Märklin har dog også kaldt et tysk lokomotiv for en F-maskine i deres startsæt, men den ligner altså ikke særligt godt….
Med hensyn til persontogslokomotiverne ser det lysere ud. Litra P og PR findes fra Heljan, selvom P-maskinen er svær at få fat på (har du en til salg i toskinneudgave? Send en mail..
)
T-maskinen, der stammer fra den preussiske P8, er til gengæld let at finde i model fra både Fleischmann og Märklin, og kommer oven i købet som nævnt i en ny udgave med lyd snarest.
Endelig kommer Heljans E-maskine, sandsynligvis engang i 2008.
Nå, det var et sidespring, nu tilbage til matematikken….
Fortsætter vi fra damplokomotiverne til motorlokomotiverne og lyntogene fortæller DSBs årsberetning os, at der var i alt 70 lokomotiver. Deler vi igen med 87 giver det et enkelt lokomotiv, og må komme fra den største kategori, som er dieseltraktorer, som der fandtes 34 af.
I model har vi så vidt jeg ved kun en enkelt mulighed, nemlig Traktor 1, som både Lima og Märklin har lavet i model. Traktor 1 var tilgæld også unik, så den passer fint i tendensen til at det er det mest ualmindelige vi ser på modelbanen.
Den sidste kategori er motorvogne, som DSB i 1954 havde 156. De mest kendte er uden tvivl MO-vognene, men der var mange flere. Deler vi igen med 87, ender vi med en MO’er fra 500-serien og en fra 1800-serien.
Her er vi jo så heldige at Heljan laver en MO’er fra 1800-serien, så det kunne være man skulle få købt sig en af dem…
Konklusionen må altså være, at vil man modellere DSB i korrekt 1:87, også i antal, ender man med 9 lokomotiver: litra F, D, K, Hs, E, R, en dieseltraktor og to MO’er.

Vender vi til slut tilbage til mine favoritter, nemlig damplokomotiverne, kan tabellen også give os et svar på hvad der statistisk ville være en god model at producere i model som den næste efter litra D og E.
Hvis vi forudsætter at behovet for F-maskiner er nogenlunde dækket af de forskellige byggesæt, må den næste dampmaskine blive en K-maskine, som der var hele 62 af i 1954. De ældste var fra 1894, så der ville også være mulighed for at producere en epoke I-version for at åbne et helt nyt marked for dansk modeltog.
Hvad mener du?
Relaterede artikler
F-maskine fra Liliput og Tikøb
PR-maskine fra Heljan
N-maskine fra Roco
Traktor 1 fra Lima
Lignende indlæg:
July 1st, 2007 at 9:32
Sjovt at DSBs officielle årsberetning nævner litra J som litra I.
Interessant at årsberetningen også har tabeller over tilladeligt akseltryk.
Var der nogle strækninger, der ikke tillod 15 tons akseltryk?
July 1st, 2007 at 11:36
Hvis jeg nu satte mig for at lave en model af Helsingør station i skala H0, skal jeg så også dele antallet af f.eks. perroner med 87? Eller skal antallet af holdespor også deles med 87?
Jeg mener ikke man kan regne på den måde. Naturligvis skal størrelsesforhold skaleres ned når man bygger modeller, men antallet af lokomotiver/vogne/materiel giver ikke mening af “skalere ned”.
Derimod synes jeg det er fint at man kan udregne en fordeling af rangermaskiner, godslokomotiver og maskiner til persontransport.
Rangertraktore i model. Hvad med Rocos model af ML 6? Desuden har Real Modell lavet en del andre traktore. Se evt. http://www.real-modell.de/dsb_traktor.htm
July 1st, 2007 at 19:59
Ja, der var flere strækninger med under 15 tons akseltryk, nemlig: Farum-Slangerup (max 45 km/t!), Aabenraa-Rødekro, Nyborg-Ringe-Faaborg, Nyborg-Svendborg, Fruens Bøge-Faaborg, Svendborg-Katterød, Mommark Færge-Sønderborg H, Skjern-Videbæk og Hobro-Løgstør. Sig til hvis du vil have flere oplysninger…
>Voller: Skulle man bygge Helsingør i model, kunne man passende dele antallet af færger med 87, og det ville passe fint til en pænt anlæg.
Jeg synes heller ikke selv at det er fordelagtigt at dele med 87, men som du selv siger, så er forholdet mellem de forskellige typer interessant. Den næste artikel i serien bliver nok om godsvogne, og her bliver det ekstra interessant.
ML6 er vist lidt for ny til 1954 desværre, jeg har ellers sendt længelsfulde blikke efter den i butikken…
Real Modell var en forglemmelse…
July 1st, 2007 at 21:10
>Occam: Sig til hvis du vil have flere oplysninger.
Jeg ville være meget interesseret i den samlede tabel over akseltryk.
Måske noget for en senere artikel?
July 1st, 2007 at 21:24
Du kan også bare sende mig din adresse på occam@mj-blog.dk, så kan jeg da sende dig en kopi. Tabellen fylder kun en side.
Vil du også have tabellen over banelængder, aporlængder, stigning, radier, skinnetyper osv. med?
July 1st, 2007 at 22:27
Det er nok ikke den slags gennemsnit der er interessant. Jo, hvis man står på en tilfældig station og regner ud hvad man kan forvente kommer forbi, så ja.
Det mere intelligente (ikke noget med at indlægget er dumt, for det er det ikke…..) er at se på hvad DSB rent faktisk forventede at bruge i deres maskinplaner for den pågældende strækning eller station man gerne vil efterligne. Så bliver resultatet nok et andet. For mange sidebaner vil det allerede i 1954 være en eller to MO til at klare trafikken, gerne suppleret med en D, hvis ikke lige godstrafikken kan klares med mindre. De fleste af de mere spændende reserver stod i remiserne (det er ganske dyrt at indkøbe indholdet til remiserne for et 1954-anlæg….), hvis ikke de allerede var rykket ud bag ved til brug som stativ for fuglereder.
Kig i øvrigt i jernbanemuseets årskrift for 2004, for der kan du se hvilke lokomotiver og motorvogne der var i brug og hvilke der allerede var smidt ud.
Det samme kan man gøre med person- post og rejsegodsvogne. DSB havde togplaner med normaloprangeringerne, og så kan man jo tælle sammen hvad der skal til for at sammensætte en normalkøreplan for strækningen.
July 2nd, 2007 at 7:17
Thjaaa…
Os der kører skala N skal altså kun have halvt så meget rullende material, selv om vi har plads til 4 gange så meget
Virkeligeheden desværre den at producenterne ikke engang mener at vi børe have halvdelen men derimod tæt på ingenting.
Selv om din matematik er sjov, så går den desværre ikke i den næststørste skala.
JaN
July 4th, 2007 at 8:38
I det nu hedengangne blad “Sidesporet” (tidligere UK-modelinformation) nr. 1/1985 er der en artikel af Jens Bruun-Petersen der hedder “Hvor mange af hver slags ?” .
Den beskæftiger sig med årene 1955-56 og hvordan vognantallet dengang kan omsættes til model.
July 4th, 2007 at 9:09
Hej Ole, tak for tippet. Jeg er netop ved at skrive noget lignende om 1954 ud fra DSBs årsberetning. Jeg vil se om jeg kan opspore Sidesporet eller om det er helt afsporet… (undskyld)
July 7th, 2007 at 14:23
Jeg har scannet den omtalte artikel fra Sidesporet nr. 1/1985.
Den kan hentes her:
http://www.damplokomotiv.dk/Diverse/Sidesporet1985/Sidesporet.pdf
July 7th, 2007 at 15:51
Det er dog et pragtfuldt billede af de 3 E-maskiner i Gedser på en af de sidste sider. Det ville jeg gerne have i større format!
July 7th, 2007 at 16:22
Ja, det er et fantastisk billede af de tre smukke maskiner.
September 30th, 2007 at 10:42
Hej
Det er en værre gang vrøvl at dele antallet med 87.
Så er der mere ide i at anskaffe lokomotiver og vogne i det rigtige forhold til hinanden, men jeg tror det bliver for stift og kedeligt. Ligesom T maskinen kun fandtes i 3 eksemplarer, N maskinen i kun 10, så var der heller ikke mange lyntog eller Pr maskiner. Privatejede godsvogne vil også hurtigt blive overrepræsenteret, idet forholdet til almindelige godsvogne i virkeligheden ligger omkring 1/12. Så jeg tror det sjoveste er at se lidt stort på disse forhold på modelbanen.
Når nu 1954 er fremme, så vil jeg gøre opmærksom på at der faktisk dette år sker lidt af et epokeskift. Jeg begrunder det med at den første My køre i land i Helsingør i februar det år. UIC gods- og personvogne (standardvogne for flere lande) begynder at dukke op. F.eks den i Danmark kendte Gs godsvogn og E vognen.
Så grundlaget for den moderne jernbanedrift i perioden 1954 -1974 begynder at komme på plads i det år.
September 30th, 2007 at 14:44
Ja, 1954 er på mange måder et skelsættende år i dansk jernbanehistorie. Man kan vælge at se dem som det første år i den “nye” tid, eller som det sidste år i den “gamle” tid. Jeg foretrækker det sidste.
Jeg tænkte længe over hvilket år jeg skulle vælge at fokusere på, og var egentligt mest stemt for slutningen af 1930′erne, men modeltogsmæssigt gav det en del udfordringer. Havde jeg valgt 1930′erne var der jo ingen MY, ingen N-maskine, T-maskine, PR-maskine. De eneste muligheder for at købe færdigtlavet trækkraft var så at købe den forlængst udgåede P-maskine eller det ligeså udgåede lyntog.
Derfor blev det 1954, der giver en god mulighed for en bred vifte af materiel, og der er ikke kommet for meget nyt og kedeligt materiel på banen endnu…
October 1st, 2007 at 21:11
Ja, jeg finder også at 1954 er enden på en epoke, og jeg samler derfor på materiel fra før 6.februar 1954. Så kan man få de fleste damplokomotiver med i de lande jeg er interesseret i. Jeg samler skala N. Så hvis ellers jeg ikke fumler for meget er der da muligheder med litra S, Mo, Ml, T, N og rangertraktor nr. 1 i sort. Minitrix lavede en vellignende Skagenbanemotorvogn. Litra P kan fåes som ikke kørende.
Hej fra mig
Hans Christensen