Wed 22 Aug 2007

En ting, jeg selv har ledt efter, er skærmbaggrunde med modeljernbane som tema. Jeg har ikke fundet nogen, så nu har jeg besluttet at lave nogen selv.
Foreløbig er det blevet til tre styk, som kan hentes i forskellige opløsninger via siden “Skærmbaggrunde” øverst til højre.
Jeg får en grundig statistik om brugerne på MJ-blog via Googles glimrende gratis tæller Google Analytics, der fortæller utroligt meget om brugerne og deres adfærd.
Her er det f.eks. nemt at se hvilken skærmopløsning de besøgende bruger, og det er jo en god oplysning, når man vil lave skærmbaggrunde.
Den mest almindelige skærmopløsning de sidste par måneder er 1024×786, som hele 43% af de besøgende bruger. Nummer to er 1280×1024 med 26%, og markant lavere ligger nummer tre, som er 1280×800 med lidt under 8%.
Herefter kommer et mylder af forskellige opløsninger med højst et par procent til hver. Derfor har jeg foreløbig valgt at lave baggrundene i 1024×768 og 1280×1024.
Hvis du har kommentarer eller forslag til flere baggrunde, er du meget velkommen til at skrive nedenfor.
Lignende indlæg:
August 22nd, 2007 at 23:08
Tak for tippet om Google Analytics, det er tilført min lille blog …
Og meget flotte skærmbilleder du har fået lavet
August 23rd, 2007 at 8:13
Tak
Jeg kan varmt anbefale Google Analytics. Jeg har prøvet forskellige tællere, men de har forskellige begrænsninger, og hvis man vil have noget ordentligt, koster det penge. Google Analytics er derimod helt gratis og har stærke muligheder for at se data på kryds og tværs, f.eks. hvilke artikler er foretrukket af læsere der kommer fra Sporskiftet.dk, og hvor længe læste de artiklerne.
September 7th, 2007 at 20:31
Kommentar fra Leif Jørgensen:
Der er 9 baggrundsbilleder med modeltog i skala 1 på http://www.bekonscot.com/downloads/ .
Og hver måned offentliggør Märklin et nyt baggrundsbillede med hhv. H0 og Z på deres hjemmeside: http://www.maerklin.de/service/kundenservice/specials/wallpaper.php og http://www.maerklin.de/z/downloads.php?bShowFlashFooter=1 . Foreløbig er der 50 med H0 og 40 med Z. Månedens aktuelle har datoer på, men de andre har ikke.
September 12th, 2007 at 10:45
de er rigtig fine, kan især godt lide de to “landskabs” billeder