Containerterminal fra Heljan III: Det globale containersystem

Foto: Lundeaux

Fortsat fra del II…

Med til historien om Heljans nye containerterminal hører også den fantastiske historie om selve containeren og systemet bag den. Containeren er nemlig på mange måder et symbol for den moderne verden. I den fragtes varer sikkert og billigt over hele verden.

Den nye containerterminal fra Heljan gør containertrafikken mere levende på anlægget. I denne tredje artikel vil jeg forsøge at give et rids af containertrafikkens udvikling og status.

Tidligere blev varer fragtet i alverdens forskellige beholdere, og det indebar meget langsommeligt og hårdt fysisk arbejde når gods skulle omlades fra et transportmiddel til et andet. Fra et skib kom i havn til det kunne afgå igen kunne der gå ugevis med at få losset og lastet.

Allerede i mellemkrigstiden blev der flere steder i verden eksperimentet med forskellige typer kasser, der skulle reducere den dyre og tidskrævende omlæsninger, men systemerne forblev lokale uden at få den store udbredelse.

Fra midten af 1950′erne tog udviklingen fart i USA. Vognmanden Malcolm McLean havd købt et tankskib og indrettet det til verdens første egentlige containerskibe. Efter flere år med mange varierende standarder, blev der fra slutningen af 1960′erne indført fælles standarder over hele verden. Hjørnestenen var den almindelige 20 fods container, der havde plads til næsten 22 tons gods i dens 33 kubikmeter.

Foto: Albert E. Theberge

Derefter gik udviklingen stærkt. Der kunne spares meget store summer ved ikke at skulle omlade lasten hver gang den skiftede transportmiddel, og containeren blev derfor almindelig indenfor både skibsfart samt lastbil- og jernbanetrafik.

Foto: Danny Cornelissen

Den mest almindelige type er som nævnt 20′ containeren, men den dobbelt så lange 40′ container er nu ved at overtage dens plads. Dens dobbelte længde giver langt større fleksibilitet mht. godsets størrelse, og er mere effektiv til at fragte lette varer.

Foto: Chatama

Containerne behøver dog ikke kun at være kasser til stykgods. Sålænge kravene til dimensionerne er overholdt, kan der sættes alverdens ting i i rammen, som her en tank.

Foto: Sean Lamb

Hjørnestolperne på containerne er forstærket, så de let kan stables, hvilket visse amerikanske jernbaner udnytter til at stable to containerne oven på hinanden på en jernbanevogn. På den måde behøver toget kun at have den halve længde for kunne transportere et tilsvarende antal containere på enkeltlagsvogne, men det stiller også store krav til fritrumsprofilet.

Foto: Klaus Jähne

I Europa foregår det dog endnu kun i et lag….

Det forekommer mig at i USA er de fleste krydsninger mellem bane og vej i niveau i modsætning til i Europa og i særdeleshed Danmark, hvor stort set alle krydsninger er ude af niveau. Elektrificeringen i mange europæiske lande ville også give problemer ved containere i dobbelt højde.

Foto: Gunnar Ries

Tilbage til kranerne…

De største kraner findes i de store havne, der betjener de gigantiske containerskibe. De største containerskibe er i øjeblikket PS-serien hos Mærsk Line med en kapacitet på op til ca. 14.000 containere!
Det mest kendte er det første i serien, nemlig Emma Mærsk, men siden det blev søsat i 2006 er der allerede blevet bygget tre mere!

Det er kun ganske få havne i verden der er store nok til at betjene skibe af denne størrelse, men mange steder er havnene ved at blive udbygget, så de kan modtage giganterne.

Foto: Wikipedia Commons

Mindre kraner findes i terminalerne der omlader fra jernbane til lastbil, og det er denne type Heljan har bygget en model af.

Foto: Danny Cornelissen

Inden i kæmpekranerne sidder der som regel blot et enkelt menneske og fører den. En oplagt modifikation af Heljans kran ville være at sætte en fører ind i førerhuset.

Alle disse elementer er en del af containersystemet, og sammen er de medvirkende til at vi i dag kan få varer som f.eks. modeltog så billigt.

Hvor transport i tidligere tiders produktion var en stor del af en vares pris, er det idag for f.eks. mobiltelefoner reduceret til nærmest ingenting. Selv om telefonen er produceret af dele fra forskellige fabrikker i forskellige lande i Østen og samlet et tredie sted, er den alligevel billigere end hvis den var produceret i Danmark.

Samtidigt reducerer containeren efter sigende også det store svind, der prægede ældre tiders transport. “Det er vist faldet af lastbilen” kunne man sige hvis der manglede en del af lasten, der var blevet lastet manuelt. Containeren sørger derimod for at godset for det første er usynligt, så det ikke er til at vide om der er Harley Davidson motorcykler eller sokker indenbords, samtidigt med at den kan låses og plomberes effektivt.

Jeg er blevet fortalt, at det skulle koste 5-10.000 kr at få fragtet en container med varer fra Asien til Europa. Så kan man selv regne ud hvor mange D-maskiner der kan ligge på 33 kubikmeter og finde ud af hvor lille en omkostning transporten udgør.

Fortsættes i del IV…

Lignende indlæg:

1. Containerterminal fra Heljan II: Forbilledet
2. Containerterminal fra Heljan I: Det første indtryk