Fri 5 Oct 2007
Så er det atter ved at være tid til den årlige Modeljernbaneudstilling arrangeret af Dansk Modeljernbaneunion.
Modeljernbaneudstillingen veksler hvert år mellem at finde sted i København eller Fredericia, og i år finder udstillingen sted i Fredericia Idrætscenter i den kommende weekend d. 6.- 7. oktober.
Ved sidste års udstilling var der en mængde forskellige udstillingsanlæg at se, foruden et endnu større udvalg af forhandlere, hvoraf flere havde spændende messetilbud.
Det bliver spændende at se, hvad der er af nyt i år i forhold til sidste år. Man kan håbe at producenterne har gemt lidt overraskelser til afsløring på udstillingen.
Der kommer en række modeljernbanearrangementer i efteråret, hvoraf udstillingen er den første. Derefter følger det internationale modeljernbanetræf på Jernbanemuseet d. 20.-21. oktober og endelig jule-Hobbymessen d. 3.-4. november.
Jeg besøger udstillingen lørdag og regner med at være der det meste af dagen med mit kamera og en notesblok…
På opfordring har jeg lavet et MJ-blog navneskilt, så hvis du ser det, er du velkommen til at komme at hilse på.
Det er jo altid hyggeligt at komme i snak med andre MJ-entusiaster.

På gensyn i Fredericia….
Relaterede artikler
Hobbymesse 2007
Modeljernbaneudstilling 2006
Hobbymesse 2006
Lignende indlæg:
October 5th, 2007 at 17:06
Hej Occam og andre
jeg påregner at tage til Frederecia Søndag med afgang fra København kl 10.00 hvis der er nogen der måske vil med i bilen er de velkommen til at kontakte mig på mail: clauslind@ofir.dk Occam undskyld jeg bruger din side til dette men jeg kan desværre ikke komme på neews gr pga. min udbyder
venlig hilsen
Claus Lind
October 5th, 2007 at 19:12
Arrangementet på jernbanemuseet er den 20-21.oktober!
October 5th, 2007 at 22:58
Hej Claus
Fint tilbud! Det er helt fint at skrive det her.
>Niels: Tak for rettelsen. Jeg har ændret teksten så det passer….
October 5th, 2007 at 23:38
Hej Alle

Nu er jeg forvirret, når jeg ser på Fredericia Idrætscenter’s egen side er det altså i denne weekend det løber af stablen ??? Nå Occam, hvis nu jeg kunne have skrevet til min egen side ( c-lind.dk ) ville jeg jo have givet tilbudet der også
Venlig hilsen
Claus Lind
October 6th, 2007 at 9:18
Hej Alle
Efter opringning til Frederecia hallernes cafeteria er det hermed bekræftet at DET ER I DENNE WEEKEND udstillingen er og at jeg kører som oplyst tidligere i morgen.
Venlig hilsen
Claus Lind
October 6th, 2007 at 19:03
der er jo også udstillingen i lyne halden i lyne, hvor der blandt andet kommer flere anlæg og køre både H0 og LGB hvor jeg vil køre med H0 anlæget.
MVH benjamin