Fri 21 Dec 2007

Her lige før jul har to producenter valgt at løfte sløret for et spændende produkt på vej. De to producenters valg af model lover godt for konkurrencen, men dårligt for variationen, for både Heljan og Epokemodeller har valgt at lave en model af Scandia-skinnebussen!
Heljan har valgt at lave modeller fra privatbanerne GDS, NPMB og HFHJ. Prisen vil blive 2.500 kr pr. sæt, hvilket formodentlig betyder at der også kommer en bivogn, men det fremgår ikke tydeligt af Heljans annonce.
Kort efter Heljans annoncering sendte Epokemodeller nyheden ud om at de også laver en model af skinnebussen og prøvestøbninger formentlig vil kunne ses på Nürnbergmessen i februar.
Epokemodeller, som billedet ovenfra er lånt hos, laver udgaver fra OHJ, HBS, AHB og SVJ i soloudgave til en forventet pris af ca. 1.800 kr og sæt med bivogn til ca. 2.400 kr. Læs mere i Epokemodellers nyhedsbrev.
Vi har altså en situation der ligner PB-vognens lancering, hvor både Heljan og Hobbytrade lavede den samme model, der tilmed blev udsendt præcis samme dag til samme pris. Heljan nævner ultimo 2008 som leveringsdato, men det nok tages med et gran salt. Epokemodeller nævner fornuftigt nok ikke noget om leveringsdato…

Det er lidt ærgeligt, at den ene af producenterne ikke havde valgt f.eks. at lave en Triangel motorvogn istedet, men det er nok et tegn på at det er ved at tynde ud i antallet af forbilleder, som man kan forvente vil sælge godt.
At to producenter laver den samme model er på mange måder en fordel for os forbrugere. Vi får muligheden for at vælge mellem to lignende produkter og der bliver konkurrence både på pris og kvalitet.
Ingen af producenterne skriver noget om lyd i skinnebussen, men mon ikke det kommer?
Hvad mener du?

Foto: Malene Thyssen
Til slut vil jeg ønske alle MJ-blogs læsere en god jul og et rigtigt godt nytår.
Til næste år fortsætter MJ-blog med at anmelde modeller og bøger, og der vil fortsat komme artikler om bygning af byggesæt og dioramaer. En større artikel om fotografi af modeltog er i støbeskeen, og jeg håber også at få tid til at besøge nogle større anlæg og rapportere derfra.
På gensyn i det nye år!
Lignende indlæg:
- Nyheder fra Nürnbergmessen 2007 – Opdateret x3
- Nyheder fra Nürnbergmessen 2007 II
- PB-vogn fra Heljan
December 21st, 2007 at 10:37
Man kan håbe håbe at heljan, nu lægger ekstra krafter i deres model, så den bare virker første gang både i 2 & 3 skinne udgaverne, nu da epokemodelle også laver den.
Men kan godt se det fra epokemodeller´s side, de kan tage markedsandele fra Heljan, om Heljan´s model ikke virker ordenligt fra starten, hvilken jo desværre er tit
Fra Falsterbanen, skal der også lyde et, rigtigt glædelige jul og godt nytår til dig Oscam, samt alle læserne af mj-blog
December 21st, 2007 at 12:57
Ved lidt nærlæsning kan det ses at de 2 produkter ikke er ens. Heljan laver den oprindelige udgave-serie I, Epoke laver serie II.
Rart så vi kan få skinnebusser til alle de privatbaner der havde sådanne. Håber de kommer fra Vardebanerne og TKVJ!!
Glædelig jul og godt nytår til Occam og alle læserne.
December 21st, 2007 at 13:59
Risikoen for at en af parterne “trækker” sig er til stede – det er set før
Men alt andet lige, så bliver Heljan’s en serie 1 og Epoke’s en serie 2. Så må man da bare håbe at de kan passe koblinger sammen!!
December 21st, 2007 at 19:05
Det er meget glædeligt, at producenterne nu for alvor tager fat på at lave privatbanemateriel i epoke III, sådan som f.eks. Hobbytrade allerede har gjort det på godsvognsområdet. Der ligger en hel masse muligheder og venter. Hobbytrade kunne f.eks. lave HFHJ C60 og C61, nu da CL-modellen alligevel er på vej, og med en HFHJ skinnebus lige rundt om hjørnet kunne det inden længe blive muligt at skabe et rigtigt Frederiksværkbanemiljø. Hvis, altså, vi bare havde trækkraften. En Frichs firkantet eller et marcipanbrød, f.eks.
Det er forståeligt, at producenterne kan være lidt tilbageholdende med at sætte sådanne ting på skinner, da det ikke er til at vide, om de vil blive solgt i tilstrækkeligt stort antal, men her kan din i øvrigt fremragende blog måske komme til hjælp, Occam.
En egentlig ønskeseddel fra alle os, der er klar til at købe, kunne måske blive et værdifuldt redskab for producenterne, og i givet fald melder jeg mig gerne med de første ønsker, som jeg er klar til at investere i:
Privatbanemateriel: Frichs firkantede og marcipanbrød i forskellige bemalinger samt HFHJ C60 og 61.
DSB-materiel: CR og CRS. Og CR’en må gerne komme med både åben og lukket endeperron.
God jul! Også til producenterne.
Søndenfjords
December 21st, 2007 at 19:18
Med alle de vognvarianter, der kommer i TKVJ-udgave lige nu, skal de nok også komme til denne bane. Senest kommer der en højsidet åben godsvogn fra DWA.
December 23rd, 2007 at 0:11
Hej Occam
Nu bor jeg jo også syd for fjorden, så jeg kan fuldt og helt tilslutte mig hver en linie Søndenfjords indlæg – også med hensyn til Bloggen
Glædelig jul
Henrik
February 3rd, 2008 at 21:16
Tak
Jeg går faktisk og leget med tanken om at lave en form for undersøgelse af hvad folk ønsker sig mest i model, da jeg tror besøgstallet er ved at være stort nok til, at det giver mening…