Sat 22 Mar 2008
Godstrafik på jernbanerne i 1954
Skrevet af Occam i Begreber og historie , Danmark 1954 , Epoke4 kommentarer

I artiklen om Lokomotivmatematik brugte jeg DSBs årsberetning til at sige noget om forholdet mellem forskellige typer lokomotiver hos DSB. I denne artikel vil jeg prøve at se på fordelingen af forskellige typer godstrafik på de danske jernbaner og se hvordan det kan omsættes til model.
Igen vil jeg vælge jeg mit yndlingsmodeljernbaneår 1954 som basis for undersøgelsen, nærmere bestemt tal fra regnskabsåret 1953-54 fra DSBs årsberetning 1954.
Den mest fragtede varetype gemmer vi til sidst, og går derfor med det samme videre til den næstmest fragtede varetype, som er kunstgødning.
Kunstgødning findes i forskellige former som f.eks. kaligødning, superfosfat og ammoniak, og en stor del blev importeret med skib, hvorefter det med jernbane blev transporteret videre fra havnebyer og ind i landet i både åbne og lukkede godsvogne.
Hele 431.199 tons kunstgødning blev fragtet på Statsbanernes spor i 1954, og regner man med at f.eks. en Q-vogn kan laste omkring 15 tons, betyder det, at der blev fragtet nok gødning rundt pr. bane til at fylde næsten 30.000 Q-vogne om året!

Den tredje mest almindelige varetype på DSBs spor i 1954 er ikke overraskende stenkul. Kul var nødvendige til at måtte de sultne kraftværker og ikke mindst de mange sultne dampmaskiner i bl.a. lokomotiver og skibe, samt til opvarmning.
Ovenfor er det Heljans PB-vogn der står model. 345.349 tons stenkul blev der fragtet i 1954, hvilket svarer til ca. 17.000 fulde PB-vogne. Måske var det slet ikke så dumt at både Heljan og Hobbytrade producerede den samtidigt..
Det havde måske passet bedre med en tysk vogn, da en stor del af kullet kom via bane fra Tyskland. Den overvejende del af kullet kom dog med skib og blev fragtet videre på danske vogne.

Vare nummer fire på listen er træ.
På billedet er det Hobbytrades svenske O-vogn, der poserer med kævler på ladet, Der burde dog have ligget tømmer istedet, for det var den mest udbredte type træast med 223.373 tons i 1954. Kævler blev langt sjældnere transporteret, nemlig kun 22.647 tons om året.
Langt det meste tømmer kom fra Sverige, så en svensk vogn passer fint.

Kød og flæsk følger lige i hælene på tømmeret med 223.269 tons transporteret i 1954. Det kunne ske i hvidmalede godsvogne som f.eks. IAK-vognen fra Heljan til højre, eller IAR-vognen, ligeledes fra Heljan, til venstre. IAR-vognene blev iøvrigt omlitreret til IAK midt i 1950-erne.

Andre fødevarer blev også transporteret i rigt mål som f.eks. æg – 85.531 tons (uha, det er mange æg!), smør – 67.989 tons, fersk fisk – 42.868 tons og ost – 31.973 tons.
Vognen til højre er kølevognen litra IB i model fra Hobbytrade, hvor forbilledet havde kasser til is for at holde fødevarene kolde. Til venstre er det en model fra Roco af en vesttysk Tko02 vogn beregnet til transport af fisk.
Nummer seks på listen over mest transporterede varer er kunstige foderstoffer med 159.324 tons i 1954.
Sukkerroer indtager syvendepladsen med 138.057 tons transporteret. Jeg er ved at fylde et par åbne godsvogne med en last af sukkerroer i model, så hold øje med bloggen for billeder i den kommende fremtid.
På ottendepladsen finder vi øl og mineralvand, hvilket jo er et yndet emne i model for mange. Efter at have kigget min samling igennem må jeg med skam i stemmen melde at jeg ikke ejer en eneste ølvogn! Måske er det fordi de fleste modeller har et ret moderne forbillede, men mon ikke Heljans gamle model af en Tuborgvogn kunne bruges til kørsel i 1954?
Ihvertfald blev der fragtet 134.182 tons, så der er basis for en del vogne på anlægget.

Nummer ni på listen over mest transporterede varer i 1954 er maskiner og maskindele med 124.864 tons.
På billedet er det forsøgt repræsenteret med en fladvogn fra Märklin/Trix med blandede maskiner på, men maskindelene har sikkert lige så vel været transporteret i lukkede godsvogne.

På sidstepladsen på denne lille top-ti over mest transporterede varer finder vi træfrugt, dvs. frugt fra træer.
På diorama-catwalken ses en åben vogn fra Roco læsset med små plastikkugler, der skal gøre det ud for æbler. Det ligner nu snarere blandede bolcher, så de skal vist males snart..

På modeljernbanen ser vi som regel mange tankvogne, men i 1954 blev der kun fragtet 96.650 tons benzin og petroleum, så vi har nok allesammen lidt rigeligt tankvogne i forhold til resten.
Her er det to vogne fra DDPA, Det Danske Petroleums-Aktieselskab fra henholdsvis Roco og Klein, der poserer for fotografen.

En anden interessant fragt er biler. På billedet er det halvdelen af Märklins litra Off52, der poserer med en last af folkevogne fra Wiking og Brekina.
Transport af automobiler stod “kun” for 70.228 tons fragt i 1954, men her skal man huske at biler er en relativ let last i forhold til hvor meget de fylder. Jeg ved ikke hvor meget en folkevogn vejer, men hvis vi antager den vejer ca. 1-2 ton, er det altså ret mange biler og vognladninger, der har kørt rundt på Statsbanernes net.

Til slut vil jeg som lovet røbe den mest almindelige fragtede last i 1954. Grunden til den fik lov at vente til sidst er at den er så generisk, for det er nemlig “Andre varer”, der står for den mest fragtede varetype.
Og hvad er så “Andre varer”?
Jeg er kommet med et forslag på billedet ovenfor, hvor en fladvogn litra TD fra Tikøb er blevet lastet med blandet rod, men kategorien dækker også over anlægstransporter, militærtransporter, flytninger af cirkus og mange andre forskellige ting.
Ialt blev der fragtet 819.142 tons blandede varer i 1954.
Hvis du vil dykke mere ned i de forskellige godstyper DSB fragtede i 1954, kan du klikke på billedet ovenfor, der fører til en tabel baseret på DSBs årsberetning fra 1954, s. 40-43. Jeg håber den vil kunne inspirere til last til mange modeljernbanevogne.
Hvis du vil læse mere om godstransport via jernbane og se masser af billeder kan jeg varmt anbefale Jens Bruun-Petersen: Godstog – Godsbefordring med jernbane gennem tiden fra 1995.
Relaterede artikler
Lokomotivmatematik
Geografi og kronologi
April 16th, 2008 at 19:21
Hej Occam
Sjov og interessant artikel. Det er rigtig godt, at du giver denne lille oversigt over almindeligt gods på de danske skinner.
Jeg tvivler dog lidt på, at man virkelig transporterede frugt på den måde du viser – jeg har i hvert fald aldrig set billeder af det. Det er min opfattelse at man transporterede frugt i kasser i lukkede godsvogne, men det ser jo unægtelig mere festligt ud på din måde!
Du er heldig at du har fået fat i Tikøbs Td-vogn. Kim Møller siger, at han ikke vil fremstille flere af dem, fordi de ikke solgte godt nok – ærgerligt, for jeg ville godt have haft nogle stykker.
mvh
Michael
April 24th, 2008 at 10:06
Hej Michael
Tak for kommentaren. Ved nærmere eftertanke er jeg sikker på at du har ret mht. til frugten. Æblerne i bunden af vognen ville nok blive lidt rigeligt stødt af at have tonsvis af andre æbler ovenpå sig.
Ang. TD-vognen, mon så ikke snart en af de større producenter laver den eller en lignende model? Der er jo slet ikke noget der ligner den på markedet…
April 24th, 2008 at 17:59
Hej Occam
Til div. saft-/mostfabrikker mener jeg, at man “bare” brugt åbne vogne.
Ligeledes var der noget med æble-export til DDR, hvor samme meode blev anvendt. Jeg ved ikke om vognene dækkedes med presenninger.
Og ja, en TD-vogn kunne være ganske brugbar.
MVH
Henrik
April 25th, 2008 at 8:36
Ja, der har du nok en pointe Henrik. Det glæder mig lidt, for den åbne vogn med alle de kulørte æbler er jo et flot og anderledes syn.
Mht Td-vognen, så kunne et “gruppepres” måske få Tikøb til at lave et genoptryk? Jeg havde aldrig hørt om modellen, før jeg tilfældigt faldt over den i hans løsdelsliste. Det kan måske forklare den manglende afsætning som han klagede over? Jeg har aldrig set den i hans annoncer eller på hans hjemmeside. Om ikke andet må man jo bygge den selv – det er jo en meget simpel vogn, så der burde ikke være nogen ben i det, heller ikke for en begynder.
mvh
Michael