Lokomotivbygning – Nystrup Grus nr. 8

Artiklerne på MJ-blog.dk handler som regel om skala H0, 1:87, men denne gang har jeg, Occam, modtaget en meget spændende artikel om en helt anden skala, nemlig 1:35, som er mest udbredt indenfor militære byggesæt. Jeg giver ordet til forfatteren og modelbyggeren Claus Nielsen:

Nystrup Grus A/S drev en række grusgrave og et sortereranlæg på Sjælland i årene efter 2. verdenskrig.

Til virksomheden hørte en industribane med sporvidden 600 mm. Banen forbandt grusgravene med grusværket og den tilhørende lastbillæsserampe. Min model af Nystrup Grus er bygget i skala 1:35. H0-sporviden 16,5 mm er i den skala tæt på en af de mest forekommende sporvidder på mindre industribaner, nemlig 600 mm.

Ved at bruge H0-sporvidden har jeg adgang til et stort udvalg af hjulsæt, drivenheder osv. 1:35 er mest kendt som skalaen for militærbyggesæt af kampvogne osv. – men i samme målestok findes også uanede mængder af tilbehør, jeg kan anvende til mit lille stykke efterkrigs-Danmark.

Grusfirmaets lokomotiv nr. 8 har jeg bygget af plasticard, messingplade og diverse løsdele. En bekendt i Holland har bygget drivenheden med Faulhaber-motor, to gearkasser og hjulsæt fra NWSL. Engang troede jeg, at den slags modelbygning var uden for min rækkevidde. Men det viste sig, at det for mit vedkommende drejede sig om mod til at komme i gang og en smule tålmodighed.

Historien om nr. 8
Under besættelsen var der mangel på alt og også smalsporslokomotiver.

En af datidens store danske entreprenører var Carl Nielsen, Fruens Bøge ved Odense. Carl Nielsen havde under krigen en række store entrepriser, bl.a. ved brunkulsgravning. Dengang brugtes tipvognsmateriel ved alle større jordarbejder.

Carl Nielsen havde kort før krigen købt et stort lokomotiv fra Danmarks største fremstiller af tipvognslokomotiver, Pedershaab Maskinfabrik i Brønderslev. Af reservedele, gamle damplokomotivhjul og diverse stålplader byggede smedene på entreprenørens værksted selv to lokomotiver. Det skaffede Carl Nielsen lokomotiver, når der ellers var store leveringsvanskeligheder og lange ventelister hos alle leverandører af tipvognslokomotiver.

Et af de hjemmebyggede lokomotiver overlevede og er bevaret på Hedelands Veteranbane mellem København og Roskilde.

Mit lokomotiv nr. 8 er inspireret af det lokomotiv, der ikke overlevede skrothandlerens oprydning på Carl Nielsens oplagsplads. Når jeg valgte at bygge det lok, der ikke er bevaret, var det fordi jeg faldt for den ophuggede maskines runde vinduer i førerhuset. Billeder af det ophuggede lokomotiv er meget få og der findes ingen tegninger bevaret (hvis smedene har haft andet end en grov målskitse?). Derfor er alle mål taget fra den bevarede søstermaskine på HVB.

Den udvendige ramme er bygget i 1,0 mm. plasticcard og passer ned over drivenheden.

Hvidmetal-motoren kommer fra et engelsk traktorbyggesæt i 1:32. Den skulle bearbejdes en del med sav og fil for at passe i lokomotivet, men illuderer udmærket en motor på ca. 100 hk, akkurat som forbilledets.

Da Faulhaber-motoren er placeret i førerhuset, er det udført ‘lukket’, dvs. uden åbne døre eller lignende.

Detaljer på underdelen er lavet af plastikprofiler og diverse småstumper fra rodekassen.

Efter at være samlet, er motoren detaljeret med div. messingtråd, plastprofil og dele fra lastbilbyggesæt. I alt består motoren af 46 dele. Motoren er malet mellemgrå og detaljerne fremhævet ved maling i andre farver, samt med en vask af tynd sort oliefarve. Udstødningen er malet rustrød med et tykt lag af Humbrols vandbaserede maling.

Mens malingen tørrede bearbejdede jeg overfladen med en stiv, korthåret pensel. Det giver malingen en struktur der ligner gravrust. Bagefter er udstødningen vasket med stærkt fortyndet ‘burnt sienna’ oliefarve. Da farven var tør, efterbehandlede jeg med rustrødt farvepulver.

Førerhus og motorhus er bygget af 0,5 mm og 1,0 mm plasticard.

Fordelen ved plast er, at der er let at bearbejde og lime. Ulempen er, at pladerne skal være ret tykke for at være holdbare nok. 0,5 mm er efter min erfaring den mindste tykkelse, man kan klare sig med i bærende dele til modelbanebrug.

De steder, hvor man tydeligst kan se pladetykkelsen på mit lokomotiv, har jeg brugt messingplade i stedet. Det gør modellen mere realistisk. Messingpladerne ganske simpelt limet uden på en form af lamineret plasticard med en lille smule udhæng. På den måde illuderes de tynde plader, et motorhus normalt er opbygget af.

Rammerne om de runde vinduer i førerhuset er i ætset messing fra et tilbehærsæt til en Ford A lastbil.

Hovedparten af detaljerne på overdelen er lavet af messing- og kobbertråd, messingblik og plastprofiler fra Evergreen. Pufferne er lavet af aluminiumsrør og plasticard.

Kanterne på pufferpladerne er bearbejdet med en varm nål for at efterligne sporene efter en skærebrænder.

I 1:35 synes jeg det er nødvendigt at eftergøre evt. bolthoveder og nitter. Heldigvis findes der til brug for militærmodelbyggerne små bolte/møtrikker støbt i plastik. Det er pillearbejde at skære dem fri af støberammen og montere dem på modellen med cyanoacrylatlim, men det ser godt ud, når modellen er færdig.

Bygger man et lokomotiv, der er nittet sammen (det gør jeg i øjeblikket) gør man klogt i at holde pauser, ellers kan man godt blive i tvivl om man har valgt den rigtige hobby!

Med de sidste detaljer monteret gav jeg hele lokomotivet et lag metalgrunder fra spraydåse.

Grunderen skal give et godt grundlag for dækfarven. Bruger man fx Humbrols enamel-serie kan grunderen muligvis undværes. Jeg bruger maling på vandbase fra Humbrol og Vallejo og der er det absolut nødvendigt at bruge grunder, hvis man har planer om at røre sin model af og til og med modeltog er det lidt vanskeligt at undgå!

Rammen fik en omgang 33 ‘matt black’ fra Humbrol tonet med lidt hvid (helt sort er efter min mening for kraftigt), mens overdelen fik 27 ‘matt sea grey’. Begge farver blev lagt på med airbrush.

Herefter malede jeg nummeret på lokomotivet. Jeg brugte en skabelon i ætset messing og min airbrush. Placér skabelonen på modellen med maskeringstape og giv et par skud fra airbrushen med lavt tryk. Af med skabelonen og man har en flot og vellignende nummerering. Lettere end at tumle med vådtransfers!

Efter grundfarverne sort og grå var grundigt tørre, begyndte jeg med efterbehandlingen.

Først gav jeg hele modellen en vask med en meget tynd blanding af terpentin og sort oliemaling. Det er snarere farvet terpentin end fortyndet maling. Blandingen løber ned i revner og samler sig omkring bolthoveder og andre detaljer. Det skaber dybde, ligesom vasken giver en vis variation i grundfarven

Efter vasken var tørret (oliemaling tørrer meget langsomt i forhold til normale enamel- og akrylfarver) malede jeg små ridser i malingen med mørkegrå oliemaling. Jeg maler både med en meget fin og spids pensel og et stykke tyndt plastiktråd. Ridseriet skal ikke overdrives og jeg prøver at holde op, mens jeg stadig synes at der da godt kunne være et par ridser til. Begrænsningens kunst er vanskelig!

Herefter lavede jeg lidt rustpletter hist og her, men igen prøvede jeg at være tilbageholdende. Lokomotivet er bygget i 1940′erne og Nystrup Grus er placeret i 1950′erne og ikke engang et hjemmebygget lokomotiv ruster voldsomt, hvis der bliver passet lidt på det.

Herefter fik undervognen en vask med stærkt fortyndet ‘burnt umbra’ oliemaling.

Da loket var tørt airbrush’ede jeg rammen, de nedre dele af overdelen samt oversiden af motorhus og tag med en meget tynd blanding Humbrol 115 ‘ight earth’ for at illudere støv. Desværre endte den behandling ikke så godt, da jeg var løbet tør for Ajax vinduesrens.

Meget tynde opløsninger af vandbaseret maling skal ikke være fortyndet med vand alene da overfladespændingen gør at den tynde opløsning samler sig i dråber. Det giver et plettet resultat i stedet for et mere jævnt tyndt lag farve.

Ajax vinduesrens fjerner spændingen, men da jeg skulle male nr. 8 havde jeg altså ikke disciplin nok til at vente til jeg fik købt denne vigtige ingrediens (det påstås at den også kan bruges til at gøre vinduer rene med!). Jeg supplerede med farvepulver som jeg laver af knust farvekridt. Farvepulveret lægger jeg på med en bred, korthåret og stiv pensel. Nogle steder lagde jeg aflejringer som jeg efterfølgende fæstede med terpentin.

Steder hvor lokomotivføreren slider på loket har jeg eftergjort med grafit fra en blød blyant. Effekten er lettere at styre end tørbørstning med ‘gun metal’ og giver et mere afdæmpet resultat.

Til slut gav jeg hele modellen et lag mat lak med airbrushen. Det beskytter weatheringen, hvoraf særligt farvepulveret kan være sårbart. Til slut kunne jeg montere donkraften på siden af førerhuset og fæstne drivenheden med en skrue skjult under låget på sandkassen foran førerhuset.

Efter jeg byggede nr. 8 har jeg bygget et lokomotiv i ætset messing. Det gav mig mulighed for at prøve at arbejde med lodning og det gik over al forventning. Selv efter at have været plastmodelbygger i mange år, er det ikke sidste gang jeg lodder en model sammen. Den største barriere for at prøve selvbyg, tror jeg tit er ens egne høje krav og forventninger.

Mit råd til alle, der kan holde på en kniv, en lineal og bruge en lommeregner er: kom i gang! Det kan godt være, at den første model ikke kan vinde førstepræmie i en modelkonkurrence, men hvis man selv er glad for sit resultat, så er det nok.

Med erfaring bliver vogn nummer to bedre. Den første model kan man senere bygge om, så den bliver pænere eller beholde som minde om hvordan man startede som selvbygger.

Det første lokomotiv jeg byggede, for at afprøve 1:35-konceptet, er stadig i drift på grusbanen. Lokomotivet er forbedret et par gange siden det forlod mit arbejdsbord første gang, så den gamle konstatering af at en modelbane aldrig bliver færdig gælder altså også for materiellet!

- Claus Nielsen

Relevante links
Skabeloner i ætset messing fra Stencilit kan købes hos Scale Link:
http://www.scalelink.co.uk/acatalog/Scalelink_Stencilit___Pochoirs_45.html

Råd og tips om maling og weathering findes på:
http://www.missing-lynx.com/articles/other/awpaint/awpaint.htm

http://www.marineflieger.de/pdf/Bemalungsguide.pdf

Besøg Hedelands Veteranbane på www.ibk.dk

Se flere fotos fra Nystrup Grus og yderligere billeder af mine modeller på:
http://www.flickr.com/photos/nystrup_grus/