August 2009
Monthly Archive
Mon 24 Aug 2009

Når man samler, bliver man ind imellem nødt til at rydde op i samlingen for at give den et klarere fokus. Sådan har jeg det også med min modeltogssamling, så derfor er en række effekter nu til salg, med flere på vej.
Det almindelige materiel står der priser ved, mens byggede og ekstra detaljerede modeller som f.eks. Holme-Olstrup station på billedet ovenfor sælges til højeste seriøse bud.
Du kan se oversigt over sagerne på siden Modeltog til salg.
Sun 16 Aug 2009

Så oprandt den længe ventede Modeljernbaneudstilling i Århus 2009. Jeg havde især glædet mig til denne udstilling, fordi mit storbydiorama skulle deltage i dioramakonkurrencen.
De sidste mange aftener og dage var derfor gået med at blive så færdig som mulig, og lørdag morgen kl 2.15 blev jeg enig med mig selv om, at nu kunne jeg ikke nå mere.
Derfor pakkede KC og jeg vores dioramaer ind i bilen og satte kursen mod Århus meget tidligt lørdag morgen.
Læs mere om: Modeljernbaneudstilling i Århus 2009 (opdateret)
Thu 13 Aug 2009

Ak, tidsfristen til DMJUs dioramakonkurrence nærmer sig med alt for hastige skridt.
Som jeg skrev i det tidligere indlæg er en tidsfrist en fantastisk ting, når man ellers er lidt sløv til at bygge. Derfor har jeg fået bygget, malet og patineret en masse de sidste dage.
Læs mere om: Storbydiorama – sig nærmer tiden II
Thu 13 Aug 2009
Jernbane- og sporvejssamlermarked i Valby Kulturhus.
Det er jo en fast tradition, at der holdes samlermarked i Valby Kulturhus. Igen i år kan der findes sjove gamle jernbane- og sporvejseffekter i Teatersalen i Valby Kulturhus.
Hvis du har gamle emaljeskilte, reklameskilte, plakater, billetter, sporvejseffekter, jernbanebøger, fotos, brugte modeltog, postkort, uniformer eller andet jernbanerelateret, som du gerne vil sælge, kan du bestille et bord til 90 kr. pr. stk.- dog max. 4 stk. Bordbestilling kan foretages hos John Nielsen hvis mail er: hovedstadsomraadet@jernbaneklub.dk eller pr. postkort til Kulturhus Lygten station. Lygten 2A. 2400. Kbh. NV. att. John Nielsen samt på tlf. 2662 4885 ml. 09.00 og 14.00. Tors. ml. 14.00 og 19.00. Der kan yderligere bestilles bord på tlf. 3581 9600 ml. 19.00 og 21.00. Hurtig bordbestilling anbefales, da der kun er 38 borde til rådighed. 1 bord måler 80 x 120 cm.
Der vil som tidligere år være et bord, hvor man kan lægge enkelte effekter til salg. DJK Hovedstadsområdet påtager sig mod et gebyr på 20 % af salgsprisen at sælge disse. Ikke solgte effekter er gebyrfrie. Alle uanset foreningstilhør er velkomne til at deltage. Mød op til en rar dag sammen med ligesindede. Det plejer at være et godt arrangement med mange besøgende og en masse hyggesnak. Konen og børnene må gerne medbringes. Valby Kulturhus har en god café med moderate priser. Desværre åbner denne først kl. 12.00. Kulturhuset ligger på Valgårdsvej 8 ved Toftegårds Plads, 2500 Valby med 7 min. gang fra Valby St. Der er gode parkeringsmuligheder udenfor. Velkommen til en hyggelig dag.
Wed 12 Aug 2009

Omtrent samtidig med at arbejdet med storbydioramaet blev påbegyndt startede et andet lille projekt – i bogstaveligste forstand. Occam gav mig nemlig en udfordring. En lille-bitte træplade, et træ, et kolonnehus og ordre på at komme i gang med mit første rigtige diorama.
Læs mere om: H0 mikrodiorama på 9x14cm
Sun 9 Aug 2009

Sig nærmer tiden til DMJUs udstilling i Århus, hvor der samtidig bliver afholdt dioramakonkurrence.
Det synes jeg er en aldeles strålende idé, så jeg deltager med mit storbydiorama, hvilket giver noget af en udfordring. Min dioramabygning tager som regel adskillige års snøvlen omkring, men nu er der pludselig en frist, man skal leve op til. Det er nok meget godt.
Læs mere om: Storbydiorama – sig nærmer tiden I