H0 mikrodiorama på 9x14cm

Omtrent samtidig med at arbejdet med storbydioramaet blev påbegyndt startede et andet lille projekt – i bogstaveligste forstand. Occam gav mig nemlig en udfordring. En lille-bitte træplade, et træ, et kolonnehus og ordre på at komme i gang med mit første rigtige diorama.

Den udfordring tog jeg imod, og mens storbydioramaet nærmer sig sin endelige form, gør mit mikrodiorama ligeså. Derfor har jeg fået lov til at skrive dette indlæg på MJ-blog om arbejdet med mit første diorama.

Mikrodioramaet deltager også i den kommende weekends DMJU udstilling i Århus, hvor der afholdes dioramakonkurrence.  Konkurrencebetingelserne er forholdsvis overskuelige. Dioramaet skal have et jernbanetema og må maksimalt være på 1 kvm.

Mit diorama har en sporplan, der strækker sig over flere centimeter og med en størrelse på godt en hundrededel kvm ligger det rigeligt indenfor betingelserne.  Konkurrencen er en afstemning blandt udstillingens gæster, så jeg kan dog godt være lidt bekymret for om mit diorama helt forsvinder for gæsternes øjne

Der er dog også fordele, for mens Occams kæmpediorama ikke en gang kan være i min bils bagagerum, så kan mit minidiorama stå i fralægningsrummet i midterkonsollen.

En anden ting, som jeg synes er godt, er hvor meget historie man egentlig kan fortælle på så lidt plads. Der er faktisk intet på det færdige diorama, der ikke bidrager til at fortælle en samlet historie. Men mere om det længere nede.

Med de par stumper jeg havde fået af Occam, var det tid til at lave et par prøveopstillinger. De afslørede hurtigt at 9×14 cm er meget lidt plads at bygge diorama på i skala HO. Det krævede også en del kreativitet og forestillingsevne at forestille sig et flot resultat og de første par forsøg indgød da heller ikke ligefrem optimisme.

Der er det væsentlig nemmere blot at sætte sig ned og bygge et hus efter en vejledning og få et fint resultat ud af det og det var da også et af de første skridt. HobbyTrades “store” kolonnehus blev hurtigt limet sammen og med et par vaske, lidt tørbørstning og en omgang kridtpastel, så det helt rimeligt ud.

Jeg har bygget lidt af hvert tidligere og ofte med Occam ved min side, så de basale teknikker sidder efterhånden. Et par af mine tidligere projekter omfatter blandt andet godslagerbygningen fra Kibri og remisen fra Piko.

Jeg fik det råd med på vejen ikke at lave min opstilling parallelt med pladen og efter lidt rykken frem og tilbage, blev jeg klar over at sporstrækningen måtte blive i den absolut korte ende, hvis der også skulle være plads til hus, træ og lidt miljø.

Jeg startede med lime et stykke sandpapir på pladen. Det giver et godt fundament at arbejde videre på. På øjemål savede jeg et lille skinnestykke til med en nedstryger og gik i gang med ballasteringen. Da ballasten går helt ud til kanten af dioramaet limede jeg et par papstykker op som barriere.

Selve ballasten blev lavet efter Occams glimrende opskrift, som blandt andet har ingrediensen ovntørret sand.  Og mens dioramaet tørrer, er det tid til at tage en pause i byggeriet.

Det var ikke spor svært at lave ballasten og selv mit første forsøg synes jeg faktisk blev ret flot. Det foreløbige resultat ses sammen med næste skridt herunder, hvor lidt figurer og andet godt også ligger henkastet.

Huset blev hurtigt limet fast og en sti af ovntørret sand blev limet omkring huset. Jeg strøede også både lysegrønt, mørkegrønt og brunligt stråmateriale på græsplænen. Det så dog ikke ud af alverden før jeg gik i gang med det apparat, som jeg altid referer til som Grassmaster 2000, men som faktisk er en Heki Flockstar. Med statisk elektricitet får den græs til at stå pænt og nydeligt op i vejret. Sammenlignet med så meget andet jeg har set bliver resultat rigtig flot.

Da jeg anlagde stien omkring huset var den snorlige. De fleste husejere ønsker sig formentlig netop det. Men på et diorama kommer det til at se meget kunstigt ud. Derfor blødte jeg stiens linjer lidt op, ved at lade græsset gå lidt ind over stien hist og her. Omvendt lavede jeg et par bare pletter på græsplænen og forsøgte med vilje at få græsset til at være så uens som muligt. Det kan virkelig godt betale sig.

Resultatet er jeg virkelig godt tilfreds med, selvom Occams udvalg af græs var i den absolutte lange ende. Græsset står således i knæhøjde og viser dermed på en gang at der ikke så tit bliver slået græs omkring et kolonnehus og at det statiske apparat virkelig er potent. Måske forsøger jeg at klippe græsset inden konkurrencen

Fra starten af byggeriet synes jeg det var lidt svært at forestille sig, hvad dioramaet skulle indeholde. Men efterhånden som jeg fik taget fat, kom idéerne naturligt. Skinnestykket som kun er et par centimeter levner jo ikke plads til den store oprangering, så Epokemodellers meget fine skinnecykel er som skabt til mit diorama. Lidt vask og sjask på den, så er den lige klar til dioramaet med lidt gods på ladet.

Liv i form af mennesker skal der selvfølgelig også være, så efter et besøg på Jernbanemuseet i Odense gik Occam og jeg i Odense Hobby- og Modeljernbanecenter for at handle.

Her fandt jeg et mega-sæt med 30 malede figurer fra Noch. Det var deres “arbeiter” sæt, hvor alle figurerne er i en arbejdssituation. Sættet kostede omkring 160 kr. hvilket jeg synes er en rimelig pris for 30 malede figurer.

Det var meget inspirerende, da jeg fik sat mig ned og kigget på de enkelte figurer i pakken. Pludselig dukkede en masse historier op i mit hoved. Der var en siddende arbejder, der spiser sin frokost. En anden stod med en økse hævet over hovedet. En tredje tager en lur, halvt siddende, halvt liggende med kasketten trukket ned over øjnene. Der var pludselig masser af gode historier i de 30 figurer.

Et tema dannede sig, da jeg sorterede lidt i mulighederne. Jeg skulle bruge en gående mand, som netop er ankommet på skinnecyklen. Jeg synes det var sjovt, hvis han kom netop i frokost-pausen, så det gav også sig selv at de figurer der sov og spiste også skulle bruges.

Endelig syntes jeg også at der skulle være lidt liv på bagsiden af dioramaet. Det kunne passende være en af arbejderne, der benytter frokostpausen til at kysse med sin udkårne som er kommet forbi for at overraske ham i frokostpausen.

Med hænderne solidt plantet på bagdelen og en hed omfavnelse, er der rigelig antydning af, at der er gang i noget her. Derfor valgte jeg også denne løsning frem for en af sexy-scenes opstillingerne fra Noch, hvor der ikke bliver overladt noget til fantasien. Jeg kan i hvert fald sagtens forestille mig, at parret bliver alvorligt overrasket når arbejderen, der netop er ankommet på skinnecyklen, kravler op for at tjære taget på vindfanget. Måske ender det med at de tre gutter foran i stedet sætter sig ned og tager en Tuborg fra skinnecyklens lad, mens parret her lige bliver færdige.

Historien understreges af at den unge pige er ankommet på sin damecykel, også fra Epokemodeller. Cyklen ses på det første billede, hvor hun har stillet den op af kolonnehusets gavl.

Det element på dioramaet jeg er gladest for er min hjemmelavede brændestabel. Da jeg så arbejderen med øksen over hovedet, tænkte jeg det kunne være sjovt med en brændestabel ved huset.

Occam og jeg gik derfor en tur i det grønne og fandt et par grene. Jeg gik efter grene der var ca 4 mm i diameter svarende til en træstamme på ca. 35 cm i virkelighedens verden. Occam kiggede lidt skeptisk på mig, da jeg sagde at jeg ville “save” stammerne op i længder af 3-4 mm. og derefter kløve dem i kvarte eller mindre stykker. I min egen brændeovn skal brændestykkerne helst være ca. 30 cm lange og ikke for store, så det passer nogenlunde med målene.

Med en hobbykniv gik det faktisk ret nemt både at save og kløve. Det sværeste var næsten at lime de mikroskopiske træstykker sammen til en brændestabel, men det gik. Jeg startede med et lille aflangt stykke træ i bunden som basis og to “store” ikke kløvede skiver af stammen i hver side. Herefter var det bare at bygge op til resultatet herunder.

Da jeg var godt i gang med brændestablen gik det op for mig, at arbejdet med at kløve brænde selvfølgelig skulle være i gang, blot afbrudt af frokostpausen. Derfor lavede jeg en huggeblok og limede et lille stykke træ ovenpå. Parat til at blive kløvet. Omkring huggeblokken ligger yderligere et par stykker kløvet træ som endnu mangler at blive lagt på plads som det ses på billedet herunder af det næsten færdige resultat.

Inden dioramaet er helt færdig og Occam og jeg kan tage afsted til DMJUs udstilling, mangler der endnu et par småting. Jeg har tænkt mig at forsøge at bejdse pladen der udgør dioramaets base.

Herudover kan det også være at jeg lige giver figurerne en gang kridtpasteller, for at fjerne den meget blanke malede overflade de tydeligt har, når man ser dem på disse billeder.

Endelig får græsplænen nok endnu et par mælkebøtter efter metoden herunder.

Da vi var ude og samle kviste ind til brændestablen faldt vi over en blomst, der når man kommer helt tæt på består af de fineste mælkebøtter i HO-størrelse. Jeg ved ikke hvad blomsten hedder eller hvor længe de holder på et diorama, men de ser fantastiske ud.

Brændet og mælkebøtterne er i øvrigt ikke de eneste organiske ting på dioramaet. Det træ, der oprindeligt var tiltænkt dioramaet, var for stort, så jeg lavede ét selv. Af en lille kvist, seafoam, strømateriale og blomsterlim på spraydåse.

Kvisten blev malet brun og derefter satte jeg mindre stykker af seafoam ind mellem grenene. I rigeligt mængder. Det hele fik et sprøjt med blomsterlimen. Da limen var tørret sad seafoamen godt fast. Jeg gav det bladløse træ endnu et pust med spraylimen og vendte det i grønt strømateriale, præcis som en soft-ice bliver vendt i kakaodrys.

Træet blev lidt vel stort i kronen, men det var den mindste sag ligge at klippe det til med en saks, da limen var tør.

På den måde endte træet med at kunne give god skygge for den hårdtarbejdende arbejder med øksen, der tager sig et velfortjent hvil i træets skygge.

Det var rigtig sjovt at bygge et diorama. Jeg er glad for at jeg startede i en meget lille størrelse, for det var ikke for uoverskuligt hverken at gå i gang med eller blive færdigt med.

Undervejs har jeg været i gennem de samme discipliner, som man vil skulle benytte på et større diorama. Og når man er glad for resultatet af det første diorama, så begynder tankene om lidt større projekter hurtigt at spire.

KC