En tår over tørsten i skala N

Jeg er blevet ganske grebet af idéen om et lækkert lille minianlæg eller kørende diorama i skala N. Som sagt skal dioramaet forestille at være i Sydtyskland i 1920′erne, så jeg har været ude og kigge på huse, der passer ind.

Jeg fandt dog ud af, at jeg allerede havde et passende byggesæt liggende i gemmerne. Det var Auhagens sæt nr. 14457 med titlen Gasthaus zur Schmiede mit Nebengebäude. Jeg havde egentligt købt det for meget længe siden for at bruge til 2. verdenskrigs-krigspil i skala 1:144, men jeg kom aldrig så langt med projektet.

Som det ses i pakken, er der tale om et ganske enkelt byggesæt. Væggene er støbt i ét stykke med bindingsværk på, så der var ikke meget arbejde i samlingen af huset.

Så kunne energien til gengæld lægges i patineringen istedet. Det er mit indtryk, at skala N har endnu mere behov for at blive lækkert patineret end større skalaer på grund af den ofte meget voldsomme materialetykkelse mange modeller har.

Med en god detaljering og patinering kan man dog få resultater, der næsten ikke kan skelnes fra større skalaer, som f.eks. vist på Dirk Schröders anlæg i MIBA Spezial nr 80, som jeg skrev om tidligere.

Farverne var ganske krasse på murene, så jeg begyndte straks at brygge en frisk vask bestående af brun, sort og hvid maling, en masse vand og en lille dråbe opvaskemiddel. Den blanding fik murene en tre-fire gange med, og hver gang blev det meste tørret af efter kort tid.

Som det ses på sammenligningen ovenfor har det allerede fået farverne til at stikke mindre ud i forhold til hinanden.

Vinduer, døre og taget fik en lignende omgang, samt en gang lysegrå tørbørstning til at bruge detaljerne frem. Ovenfor er den ufærdige bygning fotograferet i ubarmhjertigt skarpt efterårssollys, og det klæder den ikke.

Derfor gik jeg, straks efter at bygningen var limet på en base, i gang med at hælde kridtpastelpulver ud over den for at få farverne til at blive endnu mindre kontrastrige.

Det hjælper meget, og giver bygningen et herligt støvet og lidt slidt udseende.

Særligt den fine dør har haft glæde af først at få den mørke vask til at bringe de dybereliggende områder frem, dernæst tørbørstning for at markere de højereliggende steder og endelig pulveret for at blande det hele sammen igen og fjerne de eventuelle tilbageværende blanke overflader.

Skiltet Zur Schmiede fulgte med i pakken, men jeg skulle nok have lakeret det først. Det er så blankt, at pulveret ikke vil bide på det, så det ser forfærdeligt nyt ud.

Til slut kom der et hegn rundt om udskænkningen på den fine lille kro, og gæsterne fik borde og stole at drikke ved.

Endelig gav jeg basens kanter en blanding af forskellige strømaterialer, alle i lidt dæmpede nuancer for at passe til det lidt støvede look.

Nu mangler vi bare Jeppe på Bjerget til at komme forbi og drikke og blive råbt af af sin strenge kone. Jeg må se hvad butikkerne kan byde på af passende figurer…

Det var en fornøjelse at bruge to korte aftener på at bygge det nemme lille Auhagen-sæt. Det er skønt at bygge tysk, så man ikke skal bruge massevis af energi på at få bygningen til at se dansk ud, og jeg tror den kommer til at passe fint ind i mit kommende lille tyske udstillingsanlæg.

Hvad synes du om den?