Minianlæg I: Æglægget bliver til

I denne dejligt rolige weekend har der været god tid til at få begyndt på arbejdet med mit sydtyyske udstillingsminianlæg/diorama. Som jeg skrev tidligere, blev jeg meget inspireret af en artikel i MIBA Spezial nr. 80 om et rundt minianlæg med det flotteste landskab.

Jeg ville dog gerne lave et anlæg, der var en anelse større end det beskrevne anlæg i MIBA, da det på den måde lettere kunne integreres i et lille hjemmemodulanlæg.

Første skridt var at købe en plade. Det blev Silvan, der kom til at stå for leverancen af en 12mm MDF plade med målene 75×105 cm. Samme sted var der også tilbud på en lækker lille Bosch stiksav, som også røg med ned i kurven sammen med andre småting til det nye minianlæg.

Jeg har haft gode erfaringer med MDF-plader ved bygningen af både Fabriksdioramaet og Storbydioramaet, så selvom der skulle bruges en noget større plade, var jeg ikke i tvivl om det skulle være MDF igen og ikke krydsfinér.

Jeg havde aldrig brugt en stiksav før, men det viste sig at være meget let at lave lækre bløde kurver i træet med sådan en.

Efter pladen var savet ud og slebet til slog det mig, hvor meget den mindede om et æg…så måske skulle projektet ikke kaldes for et anlæg, men snarere et æglæg?

For at være sikker på at den store plade ikke gav sig under opbevaring og transport monterede jeg en ramme af lister under pladen. Jeg valgte 1,5×2 cm fyrretræslister, der både var billige og virkede meget stabile.

Jeg ville hav foretrukket at lave et par trekanter i midten for øget stabilitet, men her er det tanken, at der skal være et hul, så nødstedte tog kan reddes i undergrunden.

Ovenfor er listerne limet på plads og holdes nede af vægte. Formålet med limningen var, at det skulle være nemt at vende pladen og skrue det hele sammen ovenfra.

Da limen var nogenlunde tør, borede jeg små huller ovenfra for at kunne skrue skruer i uden at træet flækkede. Efter boringen drejede jeg toppen af hullerne større med en hobbykniv, så skruehovederne kunne forsænkes i pladen.

Det er tanken at lægge et lag flamingo ovenpå, ligesom med de øvrige dioramaer.

For ikke at ridse underlaget, klippede jeg strimler af grønt filt ud, og limede dem til understellet. Jeg vinder næppe nogen priser for designet, men det virker fint…

Herefter gik jeg i gang med detailplanlægningen af sporplanen.

Nogen ville nok mene, at det skulle være gjort tidligere, men jeg havde jo allerede set sporplanen i funktion i MIBA, så jeg vidste at det var muligt, især når jeg lavede pladen endnu større.

Der findes mange gode sporplanlægningsprogrammer, og jeg har prøvet flere af dem og set, at de har mange fordele. Til mit formål valgte jeg en ny og uprøvet teknologi, nemlig ispinde!

Jeg havde for længe siden købt en stor pose med tynde ispinde i træ med det formål at bruge dem til at bygge plankeværk i skala 1:35, men nu fik de et nyt formål. Enderne, der ligner pile, er tunnelmundinger.

Jeg prøvede først med en helt anden teknologi, nemlig fleksspor holdt fast med tape på pladen, men det virkede mindre godt.

Ovenfor ses den synlige del af anlæggets spor. Man kunne måske indvende at de følger anlæggets kant lidt rigeligt, men på den anden side er anlægspladen jo netop savet til efter sporene!

I forhold til Dirk Schröders plan fra MIBA, har jeg tilføjet en, synes jeg selv, væsentlig rettelse. Hvor Dirks anlæg er beregnet til at stå alene, vil jeg gerne have flere muligheder for fremtiden.

Derfor kan man i højre side se to tunneludgange, der i fremtiden vil komme ud på en lang plade med målene 30×160 cm, som jeg allerede har liggende. Det er så tanken at pladen skal deles over på midten i den lange led med en “scenic divider”, f.eks. en bakke, et bjerg eller en stor skov.

Denne “scenic divider” begynder allerede på æglægget, og det giver alt i alt spændende driftsmuligheder.

For puristerne betyder det at ringbanen på pladen istedet bliver til en punkt-til-punkt bane, hvor man kører ind af den ene portal, rundt på banen til stationen, og derefter videre til den anden portal og videre ud i verden.

Ovenfor ses alle sporene i én pærevælling. Som det ses kan æglægget også bruges som en ringbane, hvilket er en stor fordel inden næste modul bliver bygget.

Derved kan materiellet alligevel blive motioneret, også selvom det sydtyske område endnu kun er ca. 0,7 kvm.

Men der en tredje fordel ved planen. Æglægningsmodulet kan med denne sporplan også bruges som en afstandscirkel, som jeg talte om i en tidligere sporplansdrøm.

Det betyder, at toget kan køre fra den ene station, køre gennem et par moduler strækning og komme op på æglægget og køre f.eks. ti omgange, inden det for lov til at fortsætte den næste station, evt. med holdt på æglæggets station først, hvis det da ikke er gennemkørende.

Hvad synes du om sporplanen?

Til afslutningen nogle tanker om landskabet. Som sagt befinder vi os på en sidebane i det sydlige Tyskland i 1920′erne.

Æglægget skal ved nummer 1 have en lille stationsbygning, og ved stiksporet ved nummer 2 en lille godsbygning.

Stationen har et vigespor, så der er mulighed for togkrydsning og et stikspor, hvor der kan stå et par godsvogne. Muligvis skal vigesporet være lidt længere, på planen er maks. toglængde ca. 40 cm, hvilket nok er i underkanten, selv for den lille sidebane.

Jeg havde også tænkt på en lille indutri, måske et savværk, længere oppe ad bjerget, men det bliver nok lidt småt med plads…

Fra stationsområdet fører en vej længere op ad bjerget til selve byen, der ved nummer 3 har et par bygninger, en kirke og et lille torv med en brønd. Visuelt er byen adskilt fra det lavereliggende spor med beplantning og en skråning.

Et lille vandløb løber ned af bjerget og giver anledning til at føre banen over en lille bro. Ved nummer 4 går klipperne ud og skaber en “scenic divider” mellem de to spor ud til verden.

Tunnelportalerne tænkes visuelt adskilt fra sporet, der passerer ovenfor.

Så vidt jeg kan regne ud, kan stigningerne på den synlige bane holdes på ca. 2%, og selv om jeg havde foretrukket dem lidt mindre, passer det meget godt til det lidt uvejsomme og primitive indtryk, som banen gerne må videregive til beskueren.

Hvad synes du om æglægget? Kan det mon forbedres? Hvor skulle der ligge en industri?