Thu 29 Jul 2010
Minianlæg II: De første spor
Skrevet af Occam i Anlæg , Anlæg og styring , Skala 1:160 - N , Skinner4 kommentarer
Fortsat fra Minianlæg I: Æglægget bliver til.
Da sommervejret en overgang så ud til at være taget på ferie sydpå, benyttede jeg chancen til at få bygget lidt videre på mit kommende minianlæg. Det er som sagt sat i Tysklands sydlige halvdel omkring 1930 og på grund af dets æggeform kalder jeg det for Æglægget. 
Centrum af anlægget bliver en bakke med en landsby på. Sporet kommer blandt andet til at løbe under bakken, så for at kunne komme til materiel på afveje, begyndte jeg med at save endnu en æggeform ud i midten af pladen.
Herefter lagde jeg et lag flamingo på en centimeters tykkelse ud over pladen for at få et godt underlag at arbejde på. Flamingoen kom fra en af de efterhånden mange IKEA-reoler, som nu fylder op i vores nye lejlighed.
På billedet ovenfor kan man ane sporplanen, som for den synlige dels vedkommende er antydet med den hvide snor. Fra tunnelportalerne løber sporet rundt og mødes skjult under stationsbygningen.
Sporerne til anlægget er Pecos code 55 flexspor. Jeg har næsten ikke arbejdet med flexspor tidligere, så jeg var lidt spændt på hvordan det ville gå.
Det viste sig, at nogle gamle buede Roco-skinner, fra sidste gang jeg kørte skala N, var et godt redskab. De havde en radius på ca. 30 cm, og jeg besluttede derfor, at det skulle være en omtrentlig mindsteradius for anlægget. Derved kunne de bruges som skabeloner for at se om flexkurverne havde en rimelig radius.
IKEA-reolernes flamingo blev igen brugt til at skabe et fundament for sporerne ved den kommende station. Jeg havde nemlig besluttet, at stationssporerne skulle være helt vandrette, så opstillede vogne ikke trillede frem og tilbage.
For at hæve niveauet op lavede jeg et lag af ‘bropiller’ til at løfte fundamentet. Det hele blev limet på pladen, og ligesom ved Storbydioramaet maste jeg grillspyd ned imellem de forskellige lag af flamingo for at styrke sammenhængskraften.
Herefter var det tid til en prøveopstilling, hvorefter jeg lavede et par udvidelser af fundamentet for at skinnerne bedre kunne være der.
Så var det tid til at lægge de første spor omkring stationen.
I første omgang var det et stort arbejde, at få de stive flexspor til at makke ret. For at i det mindste at have et fast punkt at arbejde ud fra, fandt jeg på at sætte sporskifterne midlertidigt fast til flamingoen med små søm. Det virkede overraskende godt og med 8-10 søm pr. sporskifte, sad de klippefast.
Overfor ses de første fastmonterede og limede spor. Det tog meget lang tid at komme så langt. 
Jeg forstår godt, at mange foretrækker faste skinnestykker til deres anlæg, for det er virkelig meget nemmere. Til gengæld giver flexsporerne en dynamik, som ellers er meget svær at opnå, med mindre man ligefrem kan trylle.
At lægge spor og bygge deres underlag morer mig ikke nær så meget som at bygge landskab og fotografere. Men vil man have et udstillingsanlæg, hvor der kan køres på, er der desværre ikke nogen vej udenom. Desuden er det meget lærerigt, og hvem ved, måske ender jeg med at kunne lide det i sidste ende?
Lignende indlæg:
July 29th, 2010 at 9:22
Hejsa Occam. Som sædvanlig en fornøjelse at følge dine projekter. Flot arbejde, og som en anden også skrev, så tager du nogle flotte billeder.
Angående flexskinner, så er det min erfaring gennem brugen af PIKOs flexskinner, at de har en tendens til at ville rette sig ud med tiden. Det betyder at samlingerne kommer til ligesom at “knække”, eller blive skarpe. Derfor bruger jeg altid lasker og lodder samlingen. Der foruden sætter jeg også to tandstikkere ned på ydersiden af skinnen, og på hver side af samlingen. Jeg placerer tandstikkerne for enden af hver sin svelle, for så kan jeg “implementere” tandstikkerne i ballasten, og det kamuflerer dem ganske godt. Jeg bruger også flamingo som underlag, og når blot tandstikkerne er langt nok nede i underlaget, og skinnerne er loddet sammen, kan det forhindre den uheldige, skarpe overgang imellem to skinner.
Hilsen Lars “Duizz” Becher
July 29th, 2010 at 12:47
Hej Duizz. Det lyder som en rigtig god idé, at bruge tandstikker til at holde sporerne på plads. Det vil jeg gøre fremover, tak for tippet
July 29th, 2010 at 18:42
Igen en underholdende artikel om det at bygge en modelbane. Det undre mig at du vælger at fastgøre skinnerne direkte på flamingoen og ikke vælger et mellemlag f.eks. et korkstykke. Min erfaring med flamingo hvor skinnerne er direkte limet fast er, at det kan give en hul lyd når der køres med lokos og vogne, specielt der hvor der er hulrum mellem lagene af flamingo. Jeg er selv en aktiv N modelbygger med Minitrix skinner, hvor jeg har alle mine spor sat ovenpå et 1mm plastkork for at undgå denne forkerte ”støj”. Det købes billigst hos din lokale gulvmand i metermål og kan skæres til med en skarp hobbykniv. Et andet tip som jeg vil lade dig tænke over er når du skal grundmale flamingoen. Jeg har medfordel brugt gulvspartel, det giver en rug struktur og kan med almindelige hobby farver tones fra grå til brun. Det er nemt at arbejde med og det tørrer hurtigt. Jeg lægger NOCH græs på straks efter jeg at lagt spartelmassen ud, derved for jeg en meget naturtro græsplæne. God fornøjelse, jeg venter spændt på nye artikler.
May 15th, 2012 at 0:17
[...] Minianlægget i skala N fra 2009 kom ikke så langt, men gav en vigtig ydmyghed i forhold til det store arbejde, det er at få et anlæg, der kan køres på og ikke mindst brugen af fleksspor. [...]