Lidt af hvert


ModeljernbanemesseplakatSå er det ved at være tid til efterårets modeljernbaneudstilling, der afholdes i Valbyhallen i København i weekenden af Dansk Modeljernbaneunion.

Ud fra udstillerlisten ser det ud til at både producenter, butikker og klubber vil være rigt repræsenteret.

Jeg tager derud om lørdagen, og regner med at tage en masse billeder til at lægge ud på bloggen, ligesom til Hobbymessen samme sted i maj.

Forhåbentligt er der spændende nyheder at se, og gerne også uimodståelige tilbud. Måske skulle man få købt en Christianiacykel inden da til at slæbe det hele hjem.

:-)

Så har sommerferien også ramt MJ-blog, og der betyder at der ikke kommer flere opdateringer før sidst i juli.

I mellemtiden er der en lille konkurrence om det nye logobillede øverst på siden (hvis du ikke kan se det, så tryk på ctrl + genindlæs/opdater, evt. et par gange). Der er nemlig gemt et lille påskeæg i billedet, dvs. at der er noget der ikke er, som det skal være.

Hvem kan se hvad det er? Skriv dit svar i en kommentar til denne post. Vinderen får hædrende omtale.

God sommer! :-)

Nu med boganmeldelser...Nu introduceres en ny type artikler på MJ-blog, nemlig boganmeldelser. Der har tidligere været en side med diverse jernbanebøger, men den er nu fjernet og bliver erstattet af en række boganmeldelser.

Der vil især blive anmeldt bøger om modeljernbaneemner, men bøger om relaterede emner kan også finde vej, f.eks. bøger om virkelighedens jernbaner og industri.

Hvis man vil anbefale en bog til anmeldelse, vil jeg meget gerne høre om det enten i en kommentar eller på email occam@mj-blog.dk.

Et andet nyt tilbud på MJ-blog bliver en ordliste, som vil være at finde øverst til højre sammen med “Om MJ-blog”. Her vil mere eller mindre kryptiske ord fra modeljernbaneverdenens jargon være forklaret med illustrationer. Ordlisten forventes begyndt med de første ord hen over sommeren.

Den sidste omstrukturering bliver i forhold til links. Hidtil har der været en lille boks med links nederst til højre, men den bliver erstattet af længere omtaler med screenshots af de enkelte hjemmesider. Hvis man vil se en oversigt over links, skal man derfor i fremtiden klikke på kategorien “Hjemmesider”. Til de venlige mennesker, jeg har udvekslet links med, kan jeg sige, at deres sider helt sikkert vil blive omtalt.

Ofte på nyhedsgruppen kan man høre folk udtrykke frygt for at internetauktioner som QXL og eBay kun er for fupmagere, der prøver at snyde folk.

Jeg har handlet mange gange på både den tyske og engelske eBay samt den danske QXL, og de eneste gange jeg har følt mig taget lidt ved næsen er, hvis jeg er kommet til at byde for meget for noget, jeg egentligt godt vidste ikke var det værd.

Læs mere om: Internetauktioner

En dugfrisk og rigt illustreret reportage fra Hobbymessen 2006 i Valbyhallen kan nu findes i kassen Pages til højre eller fra dette direkte link.

Kommentarer er meget velkomne…

Hvad nu med koblinger? Standardkoblingen på fabriksproducerede vogne virker jo meget godt men er ikke særlig køn og har desuden den ulempe, at der er meget langt mellem pufferne på to koblede vogne. Desuden har alle nyere vogne jo den såkaldte kortkoblingskullise, hvilket vil at sige at koblingen bliver længere når den bevæger sig til siderne. Således kan man køre med kortkobling selv i meget snævre kurver.

Læs mere om: Kortkobling?

En ny del af MJ-blog er den kommenterede bibliografi, der nu kan findes i menuen til højre. Efterhånden som jeg får læst bøger om jernbane, industri og modeljernbane, vil jeg kommentere dem i bibliografien til forhåbentlig inspiration til videre læsning. Forslag til bøger der skal omtales modtages gerne…

Klaus D. Mikkelsen har skrevet en fin lille guide, til hvordan man bygger vinstokke eller små træer i model ved hjælp af snoet ståltråd og stråmateriale:

http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk/klaus/Vinstokke.pdf

Med lidt tålmodighed ser det ud til at være nemt at fremstille en hel skov!

« Previous PageNext Page »